Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Toman 983 Topas Toman er en persisk Guldmønt, der skulde veje 2,85 g med en Finhed af 0,896, men som i den senere Tid har været præget med mindst 10 % mindre Værdi. Den er iøvrigt saa at sige aldrig i Omløb. Tomat, Paradisæble, er Frugten af den til Natskyggefamilien hørende Lycopersi- cum esculentum, en 1—1,25 m høj Urt med ildelugtende, haarede Blade og gule Blom- ster, der dyrkes i hele Europa. Ved Dyrknin- gen er der frembragt en Mængde forskellige Varieteter, ved hvilke det oprindeligt kugle- runde. enrummede Bær er blevet omdannet til flerrummet og har antaget en Mængde forskel- lige Former: fladt, furet, rundt o. s. v., lige- som Farven kan være rød, gulrød, grøngul eller hvid. Bærret er uden Lugt, men har en ejendommelig sødlig Smag, er meget saftrigt, indeholder c. 94 % Vand og nydes i stor Mængde baade raat og tilberedt. Tombak se Messing. » Tomme var et ældre dansk Længdemaal. Sædvanlig benyttedes den s. k. D u o deci- ni a 11 o m m e, der var = 1/i2 Fod (s. d.) = 26,01545 mm. Sjældnere benyttedes D eci- m altommen = Vio Fod = 31,38538 mm. Sædvanlig benyttes ogsaa Tomme som Be- tegnelse for den engelske Inch (s. d.). Ton er i England og Nordamerika en Han- delsvægt, der er = 20 Hundredweights (Cwts.) = 2240 Pounds (Lbs.) = 1016,0475 kg. Dette Maal kaldes undertiden ogsaa Long Ton i Modsætning til Short Ton, der navnlig an- vendes i Nordamerika og Kanada, og som er = 2000 Lbs. = 907,1853 kg. Ton of ship- ping er 1000 kg, og Betegnelsen Ton benyt- tes udenfor England hovedsagelig i denne Be- tydning. Registerton, der benyttes ved Udmaalinsr af Skibe, er = 100 engelske Kubik- fod — 2,832 m3, saaledes at altsaa 1 m3 er = 0.353 engelsk Registerton. Tonica er den latinske Betegnelse for Læge- midler. der meddeler Vævene forøget Spæn- ding, styrkende Midler. Tonkabønner, Tonga-, Toncobønner, Semen Tone o, Fabæ de Tonca, er Frøene af forskellige Arter af den til de ærte- blomstrede hørende Coumarouna, hvis Ved benyttes under Navn af Coumarouna- t r æ (s. d.). Man skelner i Handelen mellem flere Sorter, af hvilke de hollandske Ton- kabønner af C. odorata navnlig kommer til Europa fra Venezuela (Angostura), Surinam og Nordbrasilien (Para). I Handelsvaren fore- kommer Frøene i meget forskellige Størrelser, og de skilles sædvanlig ved Sortering i to Sor- ter, af hvilke den ene har en Længde af 3,4 —5 cm og en Bredde af 1—1,2 cm, medens den anden har en Længde af 2,6—3 cm og en Bredde af 0,7—0,8 cm. Formen er ens for alle disse, nemlix langagtig fladtrykt, stumpt af- rundet ved Enderne, skarpt kantet paa Ryg- siden, og paa Bugsiden forsynet med en stump Køl eller affladet med en smal, fremstaaende Liste. Nær ved den ene Ende ligger den som en Tap fremstaaende, brune Navle. Frøets Overflade er sort, fedtglinsende, rynket og of- test mere eller mindre rigeligt besat med far- veløse, meget smaa Kumarinkrystaller. Frøene lugter meget stærkt af Stenkløver og friskslaaet Hø og har en bitter og skarp Smag. Af de hollandske Bønner anses Angosturasorten for den bedste. De s. k. engelske Tonkabøn- ner faas af C. oppostifolia fra Nordbra- silien og Guinea. De er paa Størrelse som de mindre hollandske eller endnu mindre, men adskiller sig iøvrigt ikke synderligt fra disse. Under Navn af vild e Tonkab ønn e r kom- mer en Sort i Handelen fra Brasilien, der kun har en meget svag Lugt. Frøene indeholder indtil 25 % fed Olie samt indtil 1,5 % af det Stof, der giver Bønnerne deres Værdi, nemlig Kumarin. Dette er et til de aromatiske Forbindelser hørende Stof, c’er foruden i Tonkabønner tillige i mindre Mængder findes i Gul Stenkløver, Melilo- tus officinalis, i Skovmærke, Asp er n- 1 a q d o r a t a, i Gulaks, Anthoxanthum odoratum og andre Qræssorter og i Vedet og Barken af Weichseltræet, se Kirsebærtræ. Om det findes i de friske Bønner, opløst i den fede Olie, og først udkrystalliserer ved Tør- ringen, eller om det muligvis overhovedet først dannes ved Tørringen af de paagæl- dende Plantedele, er endnu ikke afgjort. Det kan fremstilles ved, at man udtrækker de pul- veriserede Bønner med Æter, afdamper Æte- ren og udtrækker Resten med 84 % Alkohol, hvorved Fedtet forbliver uopløst, medens Ku- marinet ved Alkoholens Fordampning faas i Form af smudsiggule Krystaller, der kan ren- ses yderligere. I ren Tilstand danner det haarde, silkeglinsende Blade eller Prismer, smager bittert, er giftigt, har en behagelig, karakteristisk Lugt og smelter ved 67°. Det fremstilles i betydelig Mængde af Tonkabøn- ner, tildels dog ikke i ren Tilstand, men i Form af alkoholisk Tinktur, men kan ogsaa frem- stilles ad syntetisk Vej af Salicylsyre. Tonka- bønnerne og den deraf fremstillede Tinktur eller Kumarinet benyttes i stor Mængde i Parfumeriet, til Parfumering af Piberør, Stok- ke etc. af Kirsebærtræ (uægte Weichseltræ), til Parfumering af Snustobak, som Middel mod Møl og til at dække over Lugten af Jodoform. Tonkinol se Mosku s. Tonkinrør se Bambusrør. Tonneau er et fransk Vinmaal = c. 912 1. Det bruges ogsaa som Vægtenhed identisk med 1 metrisk Ton. Tonnelada se Canada. Tooart se Eukalyptustræ. Toomel se Bomuld. Toontræ se Cedertræ. Topas er et Mineral, der som Følge af sin Haardhed hører til Ædelstenene. I kemisk Henseende bestaar den af et Fluor-Aluminium- silikat med et Indhold af 20,65 % Fluor. Topas er undertiden farveløs og vandklar, men er oftest farvet, gullighvid til honninggul, rødlig- hvid til hyacintrød og næsten violblaa eller grønlighvid til aspargesgrøn. Den har Glas- glans. Haardheden er 8 og Vægtfylden 3,5— 3,7. Ved Gnidning og ved Opvarmning bliver Topasen stærkt elektrisk, en Egenskab, hvor- ved den let kan kendes fra andre Sten af lig- nende Udseende. Den forekommer i Ural og Sibirien, ofte særlig klar og smuk og af an- selig Størrelse. I Brasilien udvindes den dels af Gange, der gennemsætter skiferagtige Bjerg- arter, dels som afrundede Sten af Flodsand, f. Eks. i Minas Qeraés. Topaserne herfra ud- mærker sig ved deres Vandklarhed i sleben Tilstand. De kaldes ogsaa Vanddraaber eller Slavediamanter (»Qouttes d’eau«; portugisisk: Pingos d’agoa). Lignende Flod- sten forekommer ogsaa paa Ceylon, saavel farveløse som safrangule, hvilke sidste i Han-