Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Topas, orientalsk 984 Tragant delen betegnes som indiske Topaser. Som Flodsten forekommer Topasen endvi- dere i New South Wales, hvor den dog især er af blaagrøn Farve. Smukke lysegule Topa- ser har man tidligere erholdt fra Schnecken- stein i Sachsen. I den senere Tid har man truffet smukke Topaser i Colorado, og der findes mange andre Topasforekomster baade i den gamle og den ny Verden. Trods de for- skellige Farver, som Topasen kan have, an- ses den dog særlig for at være Typen for gule Ædelstene. Smukkest fremtræder Farven ved de brasilianske; de mørkegule bliver ved for- sigtig Glødning lyserøde og ligner Balais-Spi- nellen, hvorfor de faar Navnet brasilian- ske Rubiner. Naturligt rødfarvede Topa- ser er derimod sjældne. Blaa og blaagrønne Farver, dog kun i helt lyse Nuancer, kan fore- komme ved Krystaller fra Ural og Sibirien, »sibirisk Aquamarin«. Topasens Far- ver kan i Almindelighed bringes til at for- svinde ved forsigtig Glødning; mange blaa- grønne Krystaller kan endog blot ved at ud- sættes for Sollyset efterhaander tabe deres Farve og blive bleggule. Farveløse Topaser slibes i Brillantform, de gule slibes tillige i Trappe- eller Taffelform. Man giver de bleg- gule Sten, der anvendes som Ringsten, et Un- derlag af Guldfolie, hvorved Farven forstær- kes. Topasens Værdi var tidligere meget større end nu. Højest betales de farveløse og de smukt mørktgult farvede Sten, men selv disse koster sjældent mere end c. 9 Kr. pr. Karat. En Sten, der ofte sælges som Topas,. trin (s. d.). en gul Bjergkrystal, under Handelsnavnene bøhmisk T^ofoas, occjidentalsk Topas, QuldtoO.as o. fl. Saaledes er f. Eks. den største Del af '^e .s. kg »Topaser«, der slibes ved Oberstein an der Nahe, Citrin fra Brasilien eller ogsaa giødet Ametyst eller Røgtopas. Undertiden under- skydes Topas med Chrysolit eller gulfarvet Glasfluss. Som Skelnemærke kan dog benyt- tes dels den forskellige Haardhed og Vægt- fylde, dels Topasens Ævne til at blive elek- trisk ved Gnidning. Topas, orientalsk, er gulfarvet Korund (Safir). Topas-Safir se Safir. Topazolit er Navnet oaa gule, gennemsigtige Krystaller af M e 1 a n i t (s. d.). Topinambur se Jordskok. Torains se Bourgognevine. Tori se Rap s. Tormentilrod, Blodrod. Rhizoma eller Radix To r m e n t i 11 æ, er Rodstokken af den i Mellem- og Nordeuropas Skove, Enge og Heder almindelig vildtvoksende P o t e n t i 11 a silvestris (Tormentilla erect a) af Rosenfamilien. Den indsamles om Foraaret, renses, befries for Birødder og tørres og be- staar af indtil 10 cm lange, 3 cm tykke, ure- gelmæssigt knoldede, temmelig tunge og faste Stykker, der udvendig er brune, forsynede med talrige Ar af Birødderne, i Tværsnittet rødlige. Smagen er meget sammensnerpende. Den indeholder indtil 20 % Garvesyre og an- vendes i Medicinen som adstringerende Mid- del. Torsk se Fisk. Torskemund. L i n a r i a vulgaris, er en paa tørre Marker og ved Gærder almindelig voksende, fleraarig Urt af de maskeblomstrc- cles Familie, hvis gule, sporebærende Blom- ster, der sidder i tætte Klaser, og linie- eller lancetformedc Blade i tørret Tilstand (H e r b a Lin ar iæ) undertiden benyttes til Fremstil- ling af en mod Hæmorrhoider anvendt Salve, Ungventum Linariæ. Drogens Ind- holdsstoffer. Linarin, Linaracrin, Linaresin etc., er endnu ikke nærmere undersøgte. Torv se Tø r v. Totaratræ er Vedet af den paa Ny-Zealand voksende, til Takstræerne hørende P o d o- carous Totara. Det har en rødlighvid, 5—8 cm tyk Splint og en rød, tæt, holdbar og temmelig haard og stærk Kærne. Det benyttes paa Ny-Zealand til Husbygning og Jærnbane- sveller men egner sig ogsaa paa Grund af dets jævne, fine Struktur, dets smukke Farve, os da det let antager en smuk Politur, fortrinligt til Snedkerarbejde. Touffe. Betegnelse for matte Silkestoffer. Toulenne se Bor deauxvine. Tournantolie se Olivenolie. Tous-les-mois se Arrowroot. Tovværk se Reb. Traad se Garn og Metaltraad. Traadglas er Glas med en Forstærkning af indsmeltet Metaltraadsfletning. Det bruges til Vinduer i Fabrikker, Lagerrum o. 1. Tragant, Tragakant, Adragant. Agra- gant, Tragacanth a, Gummi Traga- canth æ, er en Slags Gummi, der faas af for- skellige i Grækenland og Forasien voksende Arter af den til de ærteblomstrede hørende Astragalus. Traganten dannes i Plantens Marv og s'førre Marvstraaler og flyder ud af Stammen, dels frivilligt, dels af Saar, der er frembragte tilfældigt eller med Vilje. Tragan- ten. kommer frem som en slimet Masse, der efter et Par Dages Forløb er fuldstændig stiv- net, og som derefter indsamles. Saarets Form er bestemmende for Stykkernes Form, 052; man skelner derefter mellem Bladtragant- Tr a g a c a n t h a in f o 1 i i s. der faas af snævre, langstrakte Saar, og som danner flade, halvmaaneformede Stykker, der har ens- rettede, cirkelbueformede Striber, Traad- ell. Ormetragant, Tr agacantha ver- mi c u I ar i s, der faas af punktformede Saar. og som danner smalle Striber eller Traade, der oftest er snoede og undertiden rullede sammen til Nøgler (»Tragantblomster«), samt Korn- eller Knoldtragant, der faas af store, uregelmæssige Saar, og som danner runde eller knoldformede Masser, der sæd- vanlig er mørkere og mere urene end de to andre Sorter. Størrelsen af de naturligt fore- kommende Stykker er meget forskellig, og kun ved Sortering bliver Varen ensartet. Styk- kerne af Blad- og Traadtragant naar sædvan- lig kun en Længde af 3 cm, men dog forefindes undtagelsesvis betydeligt større Stykker. Far- ven ligger mellem hvidt og brunrødt indtil brunsort og saaledes, at de lyse Sorter altid er noget gullige, de mørke ■ Sorter brunlige. En og samme Plante kan levere forskellig- farvet Tragant, og de ensfarvede Handels- sorter kan kun faas ved Sortering. Varen anses som Regel des bedre, jo lysere den er, men dog er de helt hvide Sorter ikke altid de bedste, da det hvide Udseende kan skyldes en Mængde fine Luftblærer, der er indesluttede i en mørkere Masse. Tragant er altid lugtløs. og de bedre, lystfarvede Sorter har en flov, slimet Smag, medens de mørkere Sorter sæd-