Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tragant 985 Tran vanlig har en ubehagelig, bitter, undertiden ogsaa syrlig Smag. Konsistensen er sej og hornagtig, saaledes at Gummien ikke lader sig pulverisere, hvorimod den let kan skæres med en Kniv. Tragant bestaar af vekslende Mæng- der af Bassorin og en i Vand opløselig; Slags Gummi, endvidere af Cellulose, Stivelse, Vand og Mineralstoffer, og undertiden findes ogsaa et Indhold af Sukker og forskellige organiske Syrer. Af Betydning er herved navnlig Ind- holdet af de to Gummisorter, af hvilke Basso- rinet (Tragantin, Adragantin) er farveløst og saa at sige uopløseligt i Vand, hvorimod det dermed svulmer op og danner en tyk Gelé, medens en anden Gummiart, der staar nærved Arabin, se Gummi, og som ofte udgør mere end Halvdelen af Traganten, er opløselig i Vand. Efter Produktionslandene skelner man mel- lem følgende Sorter: 1) Smyrnatragant anses som den bedste Sort og bestaar over- vejende af smukke, gullige eller hvidlige, altid matte Blade med en Længde af 1—5 cm. De har en terasseformig Struktur og er udvendig stribede. Bruddet er jævnt. — 2) Syrisk Tragant er mere uregelmæssigt med Hen- syn til Stykkernes Form og Farve. Der fore- kommer ogsaa bladformede Stykker, men disse er altid tykkere end Bladene i den førstnævnte Sort og ofte tydeligt farvede, rødgule eller brunlige. Stykkernes Brud er ujævnt og tyde- ligt muslet, og paa friske Brudflader findes en tydelig Glans. Denne Sort er hyppig forurenet med Bark- og Træstumper, som hidrører fra Stamplanten. — 3) Moreatragant bestaar navnlig af lange, tykke, sædvanlig snoede og krusede, nøgleformet vundne Traade, hvor- imellem ogsaa findes enkelte Stykker, der er lige saa lyse som den bedste Smyrnatragant medens de fleste Traade og Klumper dog har en gullig til brunlig Farve. — 4) K u t e r a- eller Ku t i r a- og B a s s or a- eller B asr a- % u m m i benyttes sædvanlig som Betegnelse for daarligere Sorter Tragant. — 5) Afri- kansk Tragant er en Slags Tragant, der i kemisk Henseende staar meget nær ved egentlig Tragant, og som kan benyttes paa samme Maade som denne, men som dog ad- skiller sig derfra ved at indeholde betydeligt mere Aske (c. 8 % mod 2—3,5 % hos Tragant) og betydeligt mere Vand, ligesom det ogsaa synes, som om den i Vand opløselige Gummi ikke er identisk med den tilsvarende hos Tra- Rant. Den faas af den i det vestlige Afrika fra Senegambien til Kongo i stor Mængde fore- kommende Sterculia Tragacanth a, og iøyrigt leverer ogsaa andre Arter Sterculia og nærstaaende Planter Gummisorter, der staar Traganten nær. Hovedhandelsstederne for Tragant er Smyrna og Konstantinopel, og fra disse Steder udføres aarligt henimod 0,5 Mill, kg Tragant benyttes hovedsagelig i Tekniken som Fortykningsmiddel for Farver i Katun- trykkeriet, til Fremstilling af Dampfarver i Tøjtrykkeriet, til Appretur for Silkevarer og finere Gardiner, ringere Sorter til at frem- bringe Glans paa Skosaaler og til Fremstilling af Figurer paa Konditorivarer. I Medicinen benyttes Tragant til Fremstilling af forskellige Salver, som Indblanding i Piller og Pastiller og som Tilsætning til Miksturer for at holde tungt opløselige Lægemidler svævende i Vædsken. Trakyt er Navnet paa nogle vulkanske Bjergarter, der er af ung geologisk Alder, og som med Hensyn til Sammensætning nærmest svarer til Syenit iblandt de ældre Bjergarter. Af Farve er de lyse, hvidgraa, lyst smudsig- røde eller gulgraa. De er altid noget porfyri- ske o.g bestaar af en yderst fin krystallinsk Grundmasse^ der hovedsagelig er sammensat af Tavler af en glasagtig Kalifeldspat (Sani- din)1 blandede med noget Hornblende, Glim- mer og Augit. Som Strøkorn optræder store Sanidinkrystaller, undertiden tillige smaa Hornblendestængler, Glimmerskæl og Auæit- korn. Omkring disse Strøkorn lixger Grund- massens Feldsøattavler ofte ordnede efter en vis Længdeudstrækning, hvorved Stenen kan faa et strimet Udseende. Sædvanligvis er Trakyterne noget porøse og har et ujævnt, at føle paa skarpt Brud. Trakyterne er udpræ- gede Overfladebjergarter og optræder i Kup- pelform, som Dække over Dybbiergarter og som gamle Lavastrømme. De forekommer i flere Vulkanomraader baade i og udenfor Eu- ropa, saasom Rhinegnene, omkring Neapel. Siebenbiirgen, Mexiko o. fl. St En kvartshol- dig Trakyt, som forekommer i Ungarn, benyt- tes til Fremstilling af Møllesten. Den er rød- brun til graa med lyst- eller mørktfarvede Strøkorn og er haard, men kun lidt sej. Trama. T r a ni s i 1 k e se Silke. Tran kaldes med et fælles Navn alle de Fedtstoffer, der faas af Sødyr: Hvaler, Sæler og Fisk. Man skelner sædvanlig mellem Sæl- tran, Hvaltran og Fisketran. Sæltran, Robbetran (Robbentran; Seal o i 1; H u i 1 e de p h o q u e), faas dels af forskellige Arter Sæl, dels i mindre Mæng- de af Hvalrossen, idet Dyrene flaas, og det under Huden liggende Spæklag skæres itu paa Maskine, hvorefter Trannen udkoges med Damp. Behandlingen er imidlertid forskellig paa de forskellige Fangstpladser, men sæd- vanlig bliver alt Spækket udkogt med Damp straks efter at være blevet bragt i Land. Man skelner i Handelen mellem følgende Sorter: Archangelsk Sæltran udføres over Ar- changel og sælges dels i lystfarvede, dels i mørkere Kvaliteter. Den reagerer meget svagt surt og udskiller sædvanlig fast Stearin ved Afkøling til + 3°. Ne w-Foundlands- t r a n forekommer dels hvid, lugtløs, dels stul or- dels brun med en stærkere Lugt. Den lig- ner foregaaende Sort, men har sædvanlig en noget større Vægtfylde. Hovedpladserne for Handelen i Europa er Glasgow, Hamburg og London. Grønlandsk Sæltran faas' fra de danske Kolonier i Grønland og forhandles udelukkende gennem den kongelige grønland- ske Handel i København. Den fremkommer i tre Kvaliteter, nemlig som lysebrun Sæl- tran, brun Sæltran og Trekron e- t r an, af hvilke dos sidstnævnte Sort ikke er ren Sæltran. Den lysebrune Sæltran har en guldgul Farve og en Vægtfylde, der ved 15° varierer fra 0,919—0,926. Den har en svag sur Reaktion, begynder at udskille Stearin ved 4° og bliver fast ved nogle Grader under Frysepunktet. Brun Sæltran er mørkere end foregaaende og har en noget større Vægt- fylde, men forholder sig iøvrigt hovedsagelig scm de foregaaende Sorter. Trekronetran er stærkere indkogt end de andre' Sorter, hvor- for den er mørkere end den brune Sæltran. Paa Grund af den Kontrol, der fra den grøn- landske Handels Side føres ved Indvindingen og Fremstillingen af disse Transorter, er de