Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tran 986 Tran altid rene og uforfalskede ok egner sig i for-, alle fede Olier og har en Vægtfylde = 0,875— ti inlig Grad til Indfedtning af Læder og Frem-i 0,890. Den benyttes meget som Spindelolie, stilling af Degras. Hvalrostran, der efterhaan-1 Fisketran, Fiskeolie, faas dels af den forekommer i mindre og mindre Mængde, hele Fisk, navnlig af Sild, dels af Leveren af ligner i det hele Sæltran, men er noget mere forskellige Fiskearter. Til førstnævnte Sort tykflydende end denne. hører S il de tran eller Sildeolie, der Hvaltran (Walfischtran; Whale enten faas af de hele Sild eller af Hoved og oil; Huile de baleine), er Trannen af Indvolde, enten paa den Maade, at Sildene forskellige Hvaler, navnlig af den grønlandske koges med Vand, hvorefter Olien skilles fra Hval, Balæna mysticetus, Sydhavs-!Vandet og klares, eller ved at Fisken opvar- hvalen, Balæna australis, Finhvafefi.' Ipes uden Vand og derefter presses. Paa sidst- Balæ n odt er a lo n gimana, Næ bh Valen-,- • nævnte Maade faas et mørkere og stærkere B alæn o p t e r a borealis, og flere andre lugtende Produkt. Resten benyttes som Gød- Hvaler. Den fremkommer med forskellige Fai^ ning (Fiskeguano). I meget stor Mængde faas ver; oftest er den dog lys. har en mindre stærk Tran af den ved dø forenede Staters Atlan- Lugt end de andre Transorter og alt efter sin terhayskygtK fangede Menhaden, C lupea Afstamning temmelig forskellige kemiske ox Menhairn, ved Udkogning. Den er vinRul fysiske Egenskaber. Den først udvundne Tran til brun, stivner ved 17° eller, hvis den først er ganske lys, næsten hvid, og klar, dernæst faas en mørkere Sort, og tilsidst faas ved Ud- kerning af Knogler og Affald en brun, tyk og stearinholdig Vare. Delf in tran (Grind- thran; Dolfin oil ell. Blackfish oil; H u i 1 e de dauphin g 1 o b i c e d h a 1 e), faas af Grinden eller den sorte Delfin, _Q 1 o- biceps melas, der fanges i den nordlige Del af Atlanterhavet mellem Skotland, Shet- landsøerne. Færøerne. Islands Sydkyst og Norge. Trannen er bleggul og har en stærk gennemtrængende Fiskelugt. Af det bløde Fedt fra Hovedet og Kæberne udvinder man den flydende Del, Blackfish jaw oil, som er lysegul, tyndflydende, klar, har en ikke ube- hagelig Lugt og ligesom Trannen fra Marsvi- nets Kæber udmærker sig ved sit store Ind- hold af Valerianesyre. Denne Tran er meget anset som Smøreolie. Marsvintran (Meers chweinthran eller Braun- fischthran: Porpoise oil; Huile de marsouin), faas af Marsvinet, Tumleren eller Nisen, der er den almindeligste Hval ved de danske Kyster, hvor den tidligere fangedes ved Middelfart, i Isefjorden og i Koldingfjor- den. Den udvindes sædvanlig ved Udkogning med Vand af hele Dyret, efter at dette er ble- vet flaaet og Indvoldene udtagne, og har en blescul til brun Farve og en sardinlignende Lugt, der dog taber sig ved længere Opbeva- ring, hvorved samtidig Farven bliver mørkere, og Trannen faar en sur Reaktion. Fangsten af Marsvinet er for Tiden (1918) fuldstændig op- hørt. Døglingtran faas af Dødingen, Andehvalen eller Næbhvalen, Avernak, H y- peroodon latifrons, der bliver 10—13 m lang og indtil over 6 m i Omfang paa det tykkeste Sted. Den forekommer i de nordlige Dele af det atlantiske Ocean og fanges navnlig paa Færøerne i September Maaned og om Sommeren i det nordlige Ishav. Trannen er farveløs til brun, har en meget ringe Vægt- fylde, 0,88, og hører ifølge sin kemiske Sam- mensætning ligesom Hvalrav ikke til de egent- lige Fedtstoffer, men er at opfatte som en Slags flydende Voks. Den kommer ofte i Han- delen under Navnet »arktisk Sperma- cet o 1 i e« og benyttes bl. a. som Forfalsk- ningsmiddel for egentiis? Spermacetolie. Sper- ma c e t o I i e benyttes dels som Betegnelse for den fra den raa Hvalrav afpressede Olie, se Hvalrav, dels som Betegnelse for det af Kaskelottens Spæk udvundne Tran. Denne er lysegul, tyndflydende og i de bedste Kvalite- ter næsten lugtløs, mere tyndflydende end har været afkølet og befriet for Stearin, ved -4-4°. Menhadenolie bruges i Læderindustrien. Jutespinderiet, til Sæbe og til Indblanding i Fernis, da den har tørrende Egenskaber, og har en stærkt gennemtrængende Fiskelugt. Ogsaa af Affaldet af Sardiner fremstilles en Del Tran. Stor Betydning har endvidere J a- pantran, Japanolie; Sardintran, der udvindes ved Presning af forskellige ved Japans Kyster fangede Sild. Den faas i en lys og en brun Kvalitet og bruges særlig i Garve- rier samt til Sæbe og Stearin. Paa Grund af sit me^et betydelige Indhold af Stearin bliver den hurtig tyk ved Afkøling, men kommer og- saa i Handelen, befriet for Stearinet. Ved Spa- niens Kyst fremstilles ogsaa Sardintran. Me- get vigtig er ogsaa den af forskellige Fiskes Lever udvundne Tran, saaledes Tjorske- levertran og Sejtran, se Levertran. , H a j t r a n faas af Leveren af de forskellige større Haier (s. d.), i størst Mængde af Hav- kalen. Døn fremstilles navnlig paa Island øaa den Maade. at Leveren skæres itu og ko- ses med Vand eller Damp, hvorved Trannen udskilles. Man skelner herved mellem damp- kogt og grydekogt Havkaltran, af hvilke først- nævnte er den lyseste og bedste. Den har en ejendommelig, ikke særlig ubehagelig Lugt, er meget haardfør overfor Temperaturforandrin- ger paa Grund af sit ringe Stearinindhold og er meget tyndflydende, hvorfor den ogsaa un- dertiden benyttes til Indblanding i andre Tran- sorter. Hajleveren oparbejdes ofte sammen med Torskelever, og den saaledes fremstillede Tran kaldes »Coast cod o i 1«. . Naar undtages Spermacetolie og Døglinge- tran, der som ovenfor nævnt rettere henreg- nes til Voksarterne end til Fedtstofferne, be- staar de forskellige Transorter hovedsagelig af Qlycerider af de fede Syrer samt af en Del andre Syrer, hvis Natur dog ikke med Sikkerhed er bekendt. Noget absolut sikkert Middel til at skelne de forskellige Transorter fra hverandre haves ikke, navnlig ikke, naar de foreligger i Blandinger. Undertiden kan doc Transorternes forskellige Opløselighed i varm Alkohol yde et Hjælpemiddel, idet Alkohol i Nærheden af Kogepunktet opløser omtrent sit lige Rumfang Hvaltran, c. 15 % Sæltran, c. 7 % Leyertran og c. 4 % Fisketran. De forskel- lige Sorter Tran benyttes dels paa de nordlige Fangststeder til Belysning og til Søisebrug. dels benyttes store Mængder i Læderfabrika- tionen (se Læder og Degras) samt til Fremstil- ling af billigere Sæber og som Smøremiddel.