Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Tranebær 987 Trikloreddikesyre Angaaende Brusen af Torskelevertran se Le- vertran. Til Brug i Læderfabrikationen bør Trannen indeholde saa faa uforsæbelige Be- standdele som muligt og ikke have for højt Jodtal, se Fedtstoffer. De forskellige Transor- ter er meget stærkt udsatte for Forfalskninger navnlig med Harpiksolie og Mineralolie, der tilsættes i Mængder af lige indtil 90 %. Saa- ledes er f. Eks. et Produkt, der undertiden ud- bydes under Navn af »Søløvetran« ikke andet end Harpiksolie af ringe Kvalitet, hvortil er sat 10—30 % af en meget stærkt lugtende Tran. Saadanne Forfalskninger lader sig kun paavise ved en særlig kemisk Undersøgelse. Ved Afkøling af Tran kan man faa en stor Del af de indeholdte, faste Glycerider udskilte, den s. k. Tran fod. og naar disse derefter skilles fra den flydende Del ved Presning, faas et fast, hvidt Fedtstof, der under Navn af Tr a n t a 1 g eller F i s k e f e d t bl. a. benyttes tii Forfalskning af Talg og til Fremstilling af Sæbe og Stearin. De forskellige Transorter, særlig Hvaltran, lader sig let hærde (se Fedtstoffer), og saadan hærdet Tran, »Ta 1 g o 1«. mister fuldstæn- dig den ejendommelige Tranlugt og Smag og egner sig fortrinlig til Spisefedt og til Brug i Margarinfabrikationen. Danmarks Indførsel af Tran er meget vekslende i de forskellige Aar, rettende sig efter Fangstens Størrelse. Gennemsnitlig ind- førtes før Krigen c. 1560 t og udførtes c. 2400 t. — Norge indførte c. 770 t Degras og udførte c. 31,8 Mill. 1 Tran. — Sverige indførte c. 1400 t og udførte c. 1650 t Tran. Tranebær er Bærrene af den i Mellem- og Nordeuropas Tørve- og Hedemoser voksende, krybende Halvbusk, Oxycoccus d a lu- st r i s, der bærer spidse, ægformede, paa Un- dersiden hvidgraa Blade med tilbagerullede Rande og langstilkede, enlige eller i Skærme samlede Blomster med røde Kroner. Bærrene er mørkerøde os spises syltede med Sukker. Tranebærsaft fremstilles ved Udkogning med Vand af de modne Bær, der i Forvejen har været udsatte for Frosten; til det klarede Afkog sættes 1—4,5 Gange dets Vægt hvidt Sukker, hvorefter det opkoges. Trap e.r det ældre Navn for D i a b a s (s. d.). Navnet er især anvendt i de nordiske Lande, fordi Stenarten flere Steder, saasom i Halle- og Hunneberg S. f. Venern, giver Anledning til terrasseformige Afsatser i de vedkommende Fjeldoartiers Yderflade. Trappesnit eller Trappeformen er en Slibningsform, der anvendes hyppigt især ved Slibningen af farvede Ædelstene. Den ad- skiller sig fra Brillantformen (se Diamant) derved, at alle Facetterne er firsidede og ikke tresidede, og at to af Kanterne er parallele med Rundisten; de løber derfor ligesom trappe- stensagtig rundt om Stenen. Rundistens Omkreds kan være kvadratisk, seks- eller otte- kantet, rund, ægformet eller formet paa anden Maade. Tras er en jordagtig, snart mere tæt, snart porøs, skiden- gul Masse, der overvejende bestaar af Pimp- stensstykker samt indeholder Brudstykker af Trakyt, Lerskifer o. a. Den forekommer i Om- Fig. 447. Ædelsten, slebet i Trappe Form. Set fra Si- den og fra oven. ! egnen af Laacher-Søen og Andernach i Rhin- ; egnene og finder Anvendelse som Cement (s. dj. Traumaticin er en Opløsning af Quttaperka ■i Kloroform. Ved Paastrygning paa Huden for- damper Kloroformen, medens Guttaperkaen bliver tilbage som en tynd, bøjelig Hinde. Det benyttes ved Behandlingen af Snit-, Frost- og Brandsaar. Travertin er en Kalktuf. afsat al varme, kalkholdige Kilder, og som undertiden danner betydelige Klippemasser. Dette er Tilfældet flere Steder i Italien, saasom ved Tivoli i Nærheden af Rom (T i v o 1 i s t e n), Civita vecchia, Aventino, Viterbo, Orvieto og Ascoli, hvor den danner over 100 m høje Klipper og dannes den Dag i Dag. Den er Oldtidens Lapis t i b u r t i n u s og er benyttet ved i Opførelsen af Peterskirken, Colosseum o. fl. Pragtbygninger i Rom, ligesom den andre Ste- der i Italien er anvendt baade i Arkitekturen og til Forarbejdelse af Fade, Drikkekar o. 1. Den kan være tæt, men er oftest porøs og indeholder Aftryk og Hulrum efter Plantedele, som har været indesluttede i den, men senere er smuldrede bort. Tillige kan den indeholde Brudstykker af Lava, Pimpsten, Kalkstens- stykker o. a. I Yellowstone Nationalpark har travertinagtige Kalksinter en meget betydelig Udbredelse. Treillies se Coutils. Tresser kaldes Baand med Kæde af Silke, Hørgarn eller Bomuldsgarn og med Islæt af Guld- eller Sølvtraad. Ved ægte Guldtresser forstaas saadanne, som har Islæt af guldplet- teret Sølvtraad, men iøvrigt benyttes til Frem- stillingen baade Lahn (s. d.) og leonisk Traad (s. d.). Smign. iøvrigt Baand oz Possement- arbeider. Tri se Triklorætylen. Triage betyder i Almindelighed Udskuds- varer, men benyttes især som Betegnelse for de af Kaffe udsorterede sorte og itubrudte Bønner. Tribrommetan se Bromoform. Tribromsalol se K o r d o 1. Triestertræ se Ælm. Trifenin, Propionylfenitidin, et hvidt, kry- stallinsk Pulver, der er tungt opløseligt i Vand, smelter ved 120 0 og anvendes som Antipyre- tikum. Tritenylrosanilin se A n i 1 i n b 1 a a t. Trifolium se Kløver. Triformol se Formaldehyd. Trifylin, ogsaa kaldet Jaernapatit, er et Mineral, som bestaar af et Fosfat af Jærn, Mangan og Litium. Den forekommer sjældent, f. Eks. ved Bodenmais i Bayern og enkelte Steder i Nordamerika i Granitgange sammen med andre Litiummineraler. Trigonella se Bukkehornsfrø. Triiodmetan d. s. s. Jodoform (s. d.). Trikalciumfosfat se Kalciumfosfat. Trikloraldehydhydrat d. s. s. Kl oral hy- drat (s. d.). Triklorbutylaldehydhvdrat d. s. s. B u t y 1- kloralhydrat (s. d.). Trikloreddikesyre, A c i dum trichlor- a c e t i c u m, fremstilles ved Oxydering af Kloralhydrat ved Hjælp af rygende Salpeter- syre og danner farveløse, i Luften henflydende Krystaller, der er opløselige i Vand, Alkohol og Æter, og som smelter ved 55 °. Den an- vendes som Reagens overfor Æggehvide i