Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tranebær
987
Trikloreddikesyre
Angaaende Brusen af Torskelevertran se Le-
vertran. Til Brug i Læderfabrikationen bør
Trannen indeholde saa faa uforsæbelige Be-
standdele som muligt og ikke have for højt
Jodtal, se Fedtstoffer. De forskellige Transor-
ter er meget stærkt udsatte for Forfalskninger
navnlig med Harpiksolie og Mineralolie, der
tilsættes i Mængder af lige indtil 90 %. Saa-
ledes er f. Eks. et Produkt, der undertiden ud-
bydes under Navn af »Søløvetran« ikke andet
end Harpiksolie af ringe Kvalitet, hvortil er
sat 10—30 % af en meget stærkt lugtende
Tran. Saadanne Forfalskninger lader sig kun
paavise ved en særlig kemisk Undersøgelse.
Ved Afkøling af Tran kan man faa en stor
Del af de indeholdte, faste Glycerider udskilte,
den s. k. Tran fod. og naar disse derefter
skilles fra den flydende Del ved Presning, faas
et fast, hvidt Fedtstof, der under Navn af
Tr a n t a 1 g eller F i s k e f e d t bl. a. benyttes
tii Forfalskning af Talg og til Fremstilling af
Sæbe og Stearin.
De forskellige Transorter, særlig Hvaltran,
lader sig let hærde (se Fedtstoffer), og saadan
hærdet Tran, »Ta 1 g o 1«. mister fuldstæn-
dig den ejendommelige Tranlugt og Smag og
egner sig fortrinlig til Spisefedt og til Brug i
Margarinfabrikationen.
Danmarks Indførsel af Tran er meget
vekslende i de forskellige Aar, rettende sig
efter Fangstens Størrelse. Gennemsnitlig ind-
førtes før Krigen c. 1560 t og udførtes c. 2400 t.
— Norge indførte c. 770 t Degras og udførte
c. 31,8 Mill. 1 Tran. — Sverige indførte c.
1400 t og udførte c. 1650 t Tran.
Tranebær er Bærrene af den i Mellem- og
Nordeuropas Tørve- og Hedemoser voksende,
krybende Halvbusk, Oxycoccus d a lu-
st r i s, der bærer spidse, ægformede, paa Un-
dersiden hvidgraa Blade med tilbagerullede
Rande og langstilkede, enlige eller i Skærme
samlede Blomster med røde Kroner. Bærrene
er mørkerøde os spises syltede med Sukker.
Tranebærsaft fremstilles ved Udkogning
med Vand af de modne Bær, der i Forvejen
har været udsatte for Frosten; til det klarede
Afkog sættes 1—4,5 Gange dets Vægt hvidt
Sukker, hvorefter det opkoges.
Trap e.r det ældre Navn for D i a b a s (s. d.).
Navnet er især anvendt i de nordiske Lande,
fordi Stenarten flere Steder, saasom i Halle-
og Hunneberg S. f. Venern, giver Anledning
til terrasseformige Afsatser i de vedkommende
Fjeldoartiers Yderflade.
Trappesnit eller Trappeformen er en
Slibningsform, der anvendes
hyppigt især ved Slibningen af
farvede Ædelstene. Den ad-
skiller sig fra Brillantformen
(se Diamant) derved, at alle
Facetterne er firsidede og ikke
tresidede, og at to af Kanterne
er parallele med Rundisten; de
løber derfor ligesom trappe-
stensagtig rundt om Stenen.
Rundistens Omkreds kan være
kvadratisk, seks- eller otte-
kantet, rund, ægformet eller
formet paa anden Maade.
Tras er en jordagtig, snart
mere tæt, snart porøs, skiden-
gul Masse, der overvejende bestaar af Pimp-
stensstykker samt indeholder Brudstykker af
Trakyt, Lerskifer o. a. Den forekommer i Om-
Fig. 447. Ædelsten,
slebet i Trappe
Form. Set fra Si-
den og fra oven.
! egnen af Laacher-Søen og Andernach i Rhin-
; egnene og finder Anvendelse som Cement
(s. dj.
Traumaticin er en Opløsning af Quttaperka
■i Kloroform. Ved Paastrygning paa Huden for-
damper Kloroformen, medens Guttaperkaen
bliver tilbage som en tynd, bøjelig Hinde. Det
benyttes ved Behandlingen af Snit-, Frost- og
Brandsaar.
Travertin er en Kalktuf. afsat al varme,
kalkholdige Kilder, og som undertiden danner
betydelige Klippemasser. Dette er Tilfældet
flere Steder i Italien, saasom ved Tivoli i
Nærheden af Rom (T i v o 1 i s t e n), Civita
vecchia, Aventino, Viterbo, Orvieto og Ascoli,
hvor den danner over 100 m høje Klipper og
dannes den Dag i Dag. Den er Oldtidens
Lapis t i b u r t i n u s og er benyttet ved
i Opførelsen af Peterskirken, Colosseum o. fl.
Pragtbygninger i Rom, ligesom den andre Ste-
der i Italien er anvendt baade i Arkitekturen
og til Forarbejdelse af Fade, Drikkekar o. 1.
Den kan være tæt, men er oftest porøs og
indeholder Aftryk og Hulrum efter Plantedele,
som har været indesluttede i den, men senere
er smuldrede bort. Tillige kan den indeholde
Brudstykker af Lava, Pimpsten, Kalkstens-
stykker o. a. I Yellowstone Nationalpark har
travertinagtige Kalksinter en meget betydelig
Udbredelse.
Treillies se Coutils.
Tresser kaldes Baand med Kæde af Silke,
Hørgarn eller Bomuldsgarn og med Islæt af
Guld- eller Sølvtraad. Ved ægte Guldtresser
forstaas saadanne, som har Islæt af guldplet-
teret Sølvtraad, men iøvrigt benyttes til Frem-
stillingen baade Lahn (s. d.) og leonisk Traad
(s. d.). Smign. iøvrigt Baand oz Possement-
arbeider.
Tri se Triklorætylen.
Triage betyder i Almindelighed Udskuds-
varer, men benyttes især som Betegnelse for
de af Kaffe udsorterede sorte og itubrudte
Bønner.
Tribrommetan se Bromoform.
Tribromsalol se K o r d o 1.
Triestertræ se Ælm.
Trifenin, Propionylfenitidin, et hvidt, kry-
stallinsk Pulver, der er tungt opløseligt i Vand,
smelter ved 120 0 og anvendes som Antipyre-
tikum.
Tritenylrosanilin se A n i 1 i n b 1 a a t.
Trifolium se Kløver.
Triformol se Formaldehyd.
Trifylin, ogsaa kaldet Jaernapatit, er et
Mineral, som bestaar af et Fosfat af Jærn,
Mangan og Litium. Den forekommer sjældent,
f. Eks. ved Bodenmais i Bayern og enkelte
Steder i Nordamerika i Granitgange sammen
med andre Litiummineraler.
Trigonella se Bukkehornsfrø.
Triiodmetan d. s. s. Jodoform (s. d.).
Trikalciumfosfat se Kalciumfosfat.
Trikloraldehydhydrat d. s. s. Kl oral hy-
drat (s. d.).
Triklorbutylaldehydhvdrat d. s. s. B u t y 1-
kloralhydrat (s. d.).
Trikloreddikesyre, A c i dum trichlor-
a c e t i c u m, fremstilles ved Oxydering af
Kloralhydrat ved Hjælp af rygende Salpeter-
syre og danner farveløse, i Luften henflydende
Krystaller, der er opløselige i Vand, Alkohol
og Æter, og som smelter ved 55 °. Den an-
vendes som Reagens overfor Æggehvide i