Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

10 dannelsen vendte tilbage, omend i ringe Grad. Hurtigt skete dette derimod, naar Dyrkningen fandt Sted i Urt, hvortil der var sat lidt Dextrose. Kløeker har senere fundet, at noget lignende gjælder for Sacch. Marxianus. I nye Forsøg fandt jeg dog, at ikke alle de sporeløse Varieteter af Sacch. Ludwigii reagere paa den beskrevne Maade overfor Dextrosen. Vi have her et Exempel paa en Variation, hvorved der fremkom Former, der vare i endnu højere Grad konstante, end de foran omtalte. Mine senere Forsøg viste, at der under de berørte Omstændigheder ogsaa hos andre Arter kunne fremkomme sporeløse Varieteter, der gjennem talrige Genera- tioner holde sig konstante. Jeg iagttog dette saavel i gamle som i unge Urtkulturer ved aim. Stuevarme af Sacch. cerevisiæ I, Sacch. Pastorianus I, Sacch. Pastorianus II, Sacch. Pastorianus III, Sacch. ellipsoideus I og hos nogle endnu ubeskrevne Øl-Under- gjærarter. I nogle Tilfælde stode disse Kulturer i Lys, i andre Tilfælde i Mørke; Lysforholdene synes altsaa ingen Indflydelse at have; vi vide overhovedet intet nærmere om de Betingelser, hvor- under Variationen her er opstaaet. Det Samme rnaa ogsaa siges om den tilsvarende Variation, som flere Arter vise, naar de dyrkes paa Urtgelatine. I de senere Aar have Boullanger, P. Lindner og Beijerinck gjort lignende Iagttagelser. I den forannævnte Afhandling fra 1889 har jeg ogsaa omtalt de Experimenter, ved hvilke det lykkedes for første Gang at frem- stille konstante Varieteter. Jeg gjorde nemlig da den Opdagelse, at Saccharomyces-Vegetationen fuldstændig misterEvnen til at danne Sporer, naar den gjennem talrige Genera- tioner dyrkes i Ølurt ved en Temperatur i Nærheden af Maximum for Knopskydning. Mine fortsatte Forsøg have vist, at dette gjælder som en Lov for alle typiske Saccharomyceter saavel Kulturgjærarter, som vilde Gjærarter. Kun de ejendomme- lige Arter Sacch. membranæfaciens, Sacch. anomalus og Sacch. Ludwigii, synes at afvige derfra; men de ere jo ogsaa, som jeg ved anden Lejlighed har fremhævet, saa forskjeHige fra de egent- lige Saccharomyces-Arter, at de godt kunde opstilles som Typer for nye Slægter. Som det omtales i det næste Afsnit, udviklede Sacch. anomalus ad anden Vej, nemlig under Dyrkning paa Urt- gelatine, en konstant sporeløs Varietet. Ogsaa Knopskydningens Funktion er, som man kunde vente, bleven paavirket under den stærkt indgribende Behandling, for hvilken Cellerne bleve udsatte i de berørte Variationsforsøg ved de høje Temperaturer. Hos nogle iagttog jeg, at de sporeløse Varieteter i Urtkulturer