Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

11 viste en kraftigere Formering end deres Stamform, og at deres Vegetationer paa Næringsgelatine i flere Tilfælde havde et andet Udseende end dennes. De første sporeløse Varieteter, som jeg efter den omtalte Dyrkning i Vædsker ved høj Temperatur havde fremstillet, vare tillige alle hindeløse og have vist sig at være lige saa konstante i denne som i den førstnævnte Karakter. I de senere Aar har jeg imidlertid af og til iagttaget sporeløse Varie- teter med en i hvert Fald høj Grad af Konstans, hvilke dog ud- viklede Hinde. De optraadte under alle de Dyrkningsforhold, hvor den beskrevne Variation overhovedet er iagttaget, men kun i ringe Antal, som en ren Undtagelse. I nogle af disse Kulturer har det imidlertid vist sig, at der hos enkelte af Cellerne var en skjult, meget svag Evne til Sporedannelse tilstede, idet de nemlig efter 1—2 Aars Dyrkning havde gjenerhvervet Evnen til at danne de nævnte Formeringslegemer, omend oftest kun i ringe Grad. Jeg anser det derfor ikke for usandsynligt, at disse hindedannende, og dog sporeløse Varieteter, alle ville vende tilbage til det Normale, og at de altsaa ikke have den samme Værdi som de andre. De bleve iagttagne hos Sacch. cerevisiæ I, Sacch. Pastorianus II, Jo- hannisberg II og hos Lindner’s Brænderigjær Rasse IL Hvor- ledes dette nu end maatte forholde sig, saa bliver Reglen dog den, at Tab af Spore- og af Hindedannelsen under den beskrevne Behandling følges ad. De ældste af mine sporeløse Varieteter ere nu, da denne Af- handling udgives, snart 12 Aar gamle, mange 3 Aar og derover. Uagtet de i den lange Tid ere bievne dyrkede under de mest forskjellige Forhold, have de holdt sig kon- stante; hverken Spore- eller Hindedannelsen er vendt tilbage i disse gamle Kulturer. I »Medd. fra Carlsb. Laborat.« II, 186 (1886) har jeg omtalt den paafaldende Variation, der kan finde Sted i den Maade, hvor- paa Bundgjæren optræder i Urtkulturer. Ilos de fleste Arter har den i Almindelighed et dejgagtigt Udseende, men undertiden kan den blive aflejret som hindeagtige, foldede Lag eller som osteagtige, ofte hule Brokker. Under Knopskydningen dannes i disse Tilfælde stærkt grenede Kolonier, hvis Celler ikke skilles fra hverandre, og Vædsken holder sig skinnende blank, ogsaa efter at Gjæringen er i kraftig Gang. Jeg iagttog dette Fænomen hos mine tre Arter af Gruppen Sacch. Pastorianus, naar jeg tog Udsæden fra gamle Kulturer i Saccharoseopløsning eller i Urt. Efter Offentliggjørelsen af Ovenstaaende har jeg bemærket, at de nævnte Arter saavelsom Carlsberg Undergjær Nr. 2 og Johannisberg II efter en Tid lang