Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

12 at have været indtørrede, ligeledes kunne udvikle Ostegjær i Urt. Fælleds for alle disse Tilfælde er det, at Udsædens Celler ere mere eller mindre svækkede. Den beskrevne abnorme Udvikling op- træder dog ikke altid under de nævnte Omstændigheder, de be- tingende Faktorer kjende vi ikke. Undertiden holder den sig gjennem talrige Dyrkninger, ofte afløses den hurtig af den alminde- lige Dejggjærform. De kemiske Omsætninger. Bryggerigjærens Variation. I den foran nævnte Meddelelse fra 1895 har jeg omtalt nogle Undersøgelser, der gaa ud paa at opnaa Varieteter, som dels danne mere, dels mindre Alkohol end deres Stamformer. Ved at dyrke to Varieteter af Carlsberg Undergjær Nr. 1 i to Rækker, den ene i almindelig Ølurt, den anden paa Overfladen af Urtgelatine, og hyppig at forny disse Kulturer, viste det sig, at der paa Urt- gelatinen i Løbet af nogle Maaneder udvikledes Varieteter, som havde en stærkere Alkoholgjæringsevne end deres Stamformer, der hele Tiden vare bievne dyrkede i Urten. I Ølurt, hvortil der var sat 25 % Rørsukker, dannede de sidstnævnte ved almindelig Stuevarme c. 13 Vol % Alkohol og de nye Varieteter derimod 13,6. En endnu større Differens i den samme Retning traadte frem i nogle Experimenter, som jeg anstillede med Overgjærarten Sacch. cerevisiæ I. De bleve udførte paa samme Maade som de foregaaende, men i Stedet for Urtgelatine blev der benyttet Gjær- vandsgelatine, og paa denne blev der udsaaet Sporer. Paa Gela- tinen udvikledes nu en Vegetation, som gav 1 — 3 Vol. % Alkohol mere end den tilsvarende Vegetation, der hele Tiden var bleven dyrket i Ølurt. Ved senere flere Gange at gjentage disse Forsøg iagttog jeg vel undertiden kjendelige Svingninger; men i de fleste Tilfælde dannede dog de paa de nævnte Næringsgelatiner avlede Vegetationer mere Alkohol end Vegetationerne fra Urten. Saavidt jeg for Øjeblikket kan gjennemskue disse Forhold, maa jeg antage, at der har været Raceejendommeligheder tilstede hos de Individer, hvormed Forsøgene begyndte, og at der i Dyrkningen paa Gela- tinerne nærmest foregaar en Udvælgelse og ikke en Omdannelse. Der er, som jeg ved tidligere Lejlighed har fremhævet, stor For- skjel paa Gjæringsevnen hos Individerne i en og samme Renkultur. Som Regel ere disse Varieteter dog kun af meget flygtig Natur. Til denne Kreds af Undersøgelser høre ogsaa nærmest de af Biernacki i 1887 meddelte over Virkningen af Antiseptika, ved hvilke det blev vist, at smaa Doser under visse Betingelser be- virke, at man erholder en Vegetation med større Alkoholgjæringsevne