Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

13 end den, hvorfra man gik ud. Senere kom Märe ker og Hayduck og i den nyere Tid som bekjendt Effront til det samme Resultat. En nærmere Undersøgelse og Forklaring af disse Forhold blev ikke given. En anden Række af mine Forsøg gik ud paa at afsvække Gjæringsevnen. Det viste sig, at man, naar Carlsberg Undergjær Nr. 1 blev dyrket i Ølurt ved 32° C i Løbet af otte Kulturer saa- ledes, at enhver efterfølgende blev indpodet fra den foregaaende og derefter ladet i Ro, indtil (Tjæringen var standset, altsaa uden særlig Luftning, da opnaaede en Vegetation, som gav indtil 2 Vol. % Alkohol mindre, end den Vegetation, hvormed Forsøget begyndte. Gjæringen fandt Sted i Urt (14% Ball.), til hvilken der var sat 10 % Saccharose. Carlsberg Undergjær Nr. 2, som blev behandlet paa den samme Maade, gav et lignende Resultat. Jeg har i flere Aar dyrket nogle af de af mig beskrevne Saccharomyces-Arter saaledes, at de vare forhindrede i at frem- kalde Alkoholgjæring. Udgangspunktet var dels Sporer, dels al- mindelige vegetative Celler og dels Hindeceller. De sidstnævntes Forfædre havde for syv Aar siden begyndt Livet paa Vædskens Overflade under den direkte Paavirkning af Luften. I alle Tilfælde havde de prøvede Vegetationer gjennem et uhyre Antal af Genera- tioner ikke udøvet Alkoliolgjæringsvirksomheden; desuagtet holdt de fast derved og tilsyneladende med usvækket Kraft. Det Samme gjaldt ogsaa om Sporedannelsen og om Dannelsen af Invertase og Maltase. Det har overhovedet ikke været muligt at bringe Cellerne til at opgive Udviklingen af de nævnte Enzymer. Vi kunne kun fremkalde en foreløbig Svækkelse, men intet videre. Hos Bak- terierne er det derimod, som bekjendt, ret almindeligt at iagttage, at de under Dyrkningen i Laboratoriet fuldstændig miste deres Gjæringsevne. Omvendt har det ejheller været muligt at omstemme Saccharomyces-Cellens Plasma saaledes, at en ny Evne kom frem til at frembringe Enzymer, hvoraf den i Forvejen ikke var i Be- siddelse. Trods alle Forsøg, som ere anstillede her paa Labora- toriet og andensteds, nægte Arter som Sacch. apiculatus bestandig at invertere og forgjære Saccharoseopløsninger, og Arter som Sacch. Marxianus og Sacch. Ludwigii stille sig paa samme Maade overfor Maltosen. Se ogsaa Kløeker's Afhandling i nærværende Hefta p. 55. Til den her omtalte Række af Variationer hører ligeledes den efterfølgende. Sacch. Pastorianus I er, som det erindres, en Sygdoms- gjærart, der meddeler Øllet en ubehagelig Lugt og bitter Smag. Ifølge Mach’s og Por tele’s Undersøgelser giver den dog en god