Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

18 prøve af det foregaaende. Paa Forsøgets forskjellige Stadier blev der udtaget Gjennemsnitsprøver og Individerne heraf isolerede for at prøve de af dem dannede Vegetationer i Sporekultur. I mine første Forsøg bleve disse Gjennemsnitsprøver benyttede til Spredekulturer i Urt- gelatine paa den sædvanlige Maade ved Blanding med Gelatinen. Da man ikke af Pletternes Udseende kan slutte sig til deres For- hold til Sporedannelsen, bleve de overførte i smaa Kolber med Urt, og de paa denne Maade avlede Vegetationer bleve derefter prøvede i almindelige Gibsblokkulturer ved 25° C. Denne Frem- gangsmaade er meget omstændelig, og da det senere viste sig at være nødvendigt at undersøge flere Hundrede af hvert Stadiums Individer, maatte der altsaa gjøres Forsøg paa at simplificere den. Dette skete ved at sprede Cellerne paa Overfladen af fast Urt- gelatine i Petri-Skaale ved Hjælp af en Platinpensel og derefter at overføre de af dem dannede Vegetationspletter direkte paa en Gibsblok. Dennes cirkelformede Overflade, hvis Diameter var 3,8 Cm., blev i dette Øjemed inddelt med Blyantsstreger i Kvadrater saaledes, at 12 Vegetationspletter kunde anbringes paa hver Blok. Som sædvanlig bleve disse Kulturer foretagne ved 25° C., Under- søgelsen fandt Sted efter 4—5 Døgns Forløb. Den beskrevne Form for Spredningen giver ligesaa gode Resultater med Hensyn til Opnaaelsen af Encellekulturer, som Spredning af Cellerne i den flydende Gelatine. Prøven blev ligesom i mine tidligere For- søg gjort ved at foretage en Spredning af en Blanding, bestaaende af Sacch. apiculatus og en anden i Formen derfra tydelig forskjellig Gjærart. Det viste sig, at c. 99 % af Pletterne indeholdt Ren- kulturer. Her som alle Vegne maa der lægges Vægt paa, at der til Analysen tages Gjennemsnitsprøver. Pletterne kunne som Regel henføres til to Kategorier: store Pletter og smaa Pletter. Iblandt de sidstnævnte finder man det største Procentantal af de sporeløse Vegetationer. Hvad enten man bruger den ene eller den anden Form for Spredningen, saa bliver Resultatet, at Cellernes Evne til at danne Sporer formindskes noget ved denne Dyrkning paa eller i Gelatinen; det er saaledes almindeligt, at nogle af Urtgelatinens Vegetationer ikke danne Sporer paa Gibsblokken, naar de direkte overføres paa denne, hvorimod de blot efter en eneste Dyrkning i Urt give en Vegetation, som kan frembringe en rig Sporedannelse. Dette gjælder særligt de smaa Pletter, og det vil derfor i Reglen være mest praktisk strax at overføre disse i Urtkultur for først derefter at foretage Sporedyrkningen. Analysen er imidlertid hermed ikke bragt til Ende. Ogsaa iblandt de Vegetationer, der ere avlede i Urt, findes der nemlig