Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1909
Sider: 98
UDK: TB Gl. 663.6 Sm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Sacch. ellipsoideus I.
Efter l3/4 Aar ingen konstant sporeløse Celler.
Sacch. ellipsoideus II.
Efter l3/i Aar faa konstant sporeløse Celler.
Johannisberg IL
Efter 1 Aar meget faa konstant sporeløse Celler.
Sacch. Ludwigii.
Efter l3/< Aar ingen konstant sporeløse Celler.
Sacch. membranæfaciens.
Efter l3/i Aar ingen konstant sporeløse Celler.
Den konstant sporeløse Varietet iagttoges altsaa ikke hos alle
Arterne og der, hvor den optraadte, var den bestandig tilstede
i et forholdsvis ringe Antal Celler; ogsaa i de meget gamle Kul-
turer vare de sporedannende Celler, som det ses, i Overvægt. En
flygtig Variation i den nævnte Retning optraadte hos alle Arterne.
Ligesom i mine gamle Forsøg med Sacch. Ludwigii fra 1889 viste
det sig ogsaa i disse, at jeg ved at udskille en saadan Vegetations
Individer i særskilte Kulturer, kunde faa Vegetationer, som dels
dannede talrige, dels yderst faa og dels slet ingen Sporer, og at den
sidstnævnte Kategori ofte holdt sig gjennem flere Dyrkninger, førend
den vendte tilbage til Sporedannelsen.
I de Forsøg paa Urtgelatine, der bleve anstillede ved alminde-
lig Stuevarme, optraadte den konstant sporeløse Varietet hos
Sacch. cerevisiæ I efter 4 Maaneders Forløb, hos Johannisberg II
efter l1/* Aar og hos Sacch. anomalus efter 6 Maaneder, og lige-
ledes bestandig kun hos faa Individer.
En konstant sporeløs Varietet af Sacch. anomalus viste sig
ogsaa i et Forsøg, som blev anstillet paa Agar-Urtgelatine (Urt
med P/2 % Agar-Agar og 5% Gelatine) ved 34° C. Denne Art
synes ikke at kunne opgive Hindedannelsen; alle dens af mig iagt-
tagne sporeløse Vegetationer holdt i hvert Fald fast derved.
Sacch. Pastorianus I udviklede ikke den konstant sporeløse
Varietet i de foran omtalte Forsøg paa Urtgelatine ved 25° C.
og ved almindelig Stuevarme, dette skete derimod paa Agar-
Urtgelatine ved c. 32° C. Udgangspunktet var som sædvanlig
en Overfladeindpodning af en Vegetation med kraftig Evne til
Sporedannelse. Her fandt i Modsætning til de foregaaende For-
søg paa fast Næringsbund talrige Fornyelser Sted; hvert Led stod
1—2 Døgn. Endnu i 22. Led iagttoges talrige sporegivende Celler,