Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

24 det 31. Led bestod derimod af en Vegetation, hvori alle Cellerne vare sporeløse, og som konstant holdt sig paa dette Standpunkt. Ved fra denne Forsøgsrække at danne et nyt Led med 20. Led som Udgangspunkt og at stille det ved 34 i Stedet for ved 32° C., viste det sig, at de her i Løbet af 3—4 Døgn avlede Celler ogsaa vare konstant sporeløse. Udvælgelse eller Omdannelse? Naar man gjennemgaar Literaturen om Planternes Variation, ser man, at der i Reglen slet ikke stilles Spørgsmaal, om de be- skrevne Fænomener skyldes en Udvælgelse eller en Omdannelse, og i de faa Tilfælde, i hvilke en Drøftelse foretages, ere Meningerne derom delte og Resultaterne usikkre. I Indledningskapitlet til sit Værk »De danske Blomsterplanters Naturhistorie« (1895—99) underkaster Raunkiær dette Spørgs- maal en udførlig Undersøgelse. Han slutter sig til de Forfattere, der mene, at de Beviser, som i Almindelighed fremføres til Støtte for den Opfattelse, at Variationsfænomener skyldes en Omdannelse, fremkaldt ved ydre Faktorers Indvirkning, ikke ere fyldestgjørende. Om mine Undersøgelser udtaler han sig saaledes S.LII: »Vi synes her at have det første virkelige Bevis for en gjennem ydre Fak- torer frembragt Karakterforandring, dog kun for saa vidt, som det er berettiget at gaa ud fra, at der hos Gjærsvampene ikke findes nogen kønnet Formering, saa at det opnaaede Resultat ikke kan tænkes forklaret ved Henvisning til de Forskjelligheder, der kunne findes mellem Individerne i Generationer, der nedstamme fra en Krydsning.« I de foreløbige Meddelelser, hvortil Raunkiær sigter, udtalte jeg mig ikke om dette Forhold; jeg har dog i Aarenes Løb foretaget omfattende Undersøgelser ogsaa i den Retning, men der viste sig intetsomhelst Tegn til en saadan Formering. Hos de højere Planter have særlig Undersøgelserne over de frøløse Former og hos Mikroorganismerne over den sporeløse Form af Miltbrandbacillen Interesse for os. Det er et stort Antal Fanerogamer, hvoraf man kj ender frø løse Varieteter. De omtales allerede i de ældste botaniske Skrifter og have altsaa været iagt- tagne i umindelige Tider. De mest bekjendte ere Varieteterne med de store spiselige Frugter af Bananen (Musa sapientum) og den Varietet af Vindruen, som kaldes Korender (Vitis vinifera var. apyrena). Den Førstnævnte optræder i et stort Antal dyr- kede Former; disse ere alle ifølge Rob. Brown’s og andre Forfatteres Iagttagelser i Amerika uden Frø, og Formeringen fore- gaar altsaa her bestandig ad vegetativ Vej. De have gjennem