Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

Aarhundreders Dyrkning holdt sig konstante. I Bananens Hjem- sted i Sydasien sker Formeringen hos de vilde Planter derimod ved Frø, og de dyrkede frøløse Varieteter siges ogsaa her af og til at gaa tilbage til Stamformen. Om den ovenfor nævnte frøløse Varietet af Vindruen gaa alle Beretninger ud paa, at den er fuld- stændig konstant. Der gives kun usikre Antydninger om Frem- komsten af disse Varieteter, og der meddeles slet intet om, hvad man kan tilskrive de ydre og hvad de indre Faktorer. Ogsaa hos flere af de højere Kryptogamer har man i lang Tid kjendt spore- løse Former; men ej heller her finde vi Oplysning om de Spørgs- maal, der særlig interessere os. Vi gaa derefter over til Betragtningen af de Undersøgelser, der i den nævnte Retning ere anstillede med Miltbrandbacillen (Bacillus Anthracis). Pasteur meddelte som bekjendt en Methode til Afsvækkelse af Virus; hertil blive Cellerne i længere Tid dyikede i neutral Hønsebouillon ved 42—43° C. uden Fornyelse af Næringsvædsken. I nogle Undersøgelser over den Indvh’kning, som Giftstoffer have med Hensyn til denne Afsvækkelse, gjorde Cham- berland og Roux (Comp,rend. LXXXXVI (1883) og Ann. de l’Inst. Past. IV (1890)) den Iagttagelse, at Cellerne i det Mindste fore- løbig miste Evnen til at danne Sporer, naar de dyrkes i Bouillon, hvortil der er sat lidt Karbolsyre eller tvekromsurt Kali. Dette var derimod ikke Tilfældet i Pasteur’s Forsøg; medens Behand- lingen her stod paa, dannede Cellerne vel kun meget faa eller slet ingen Sporer, men de gave strax en kraftig Sporedannelse, naar de i den nævnte Næringsvædske bleve dyrkede ved en gunstig Temperatur. Da Heim gjentog Chamberland’s og Roux’s 1 orsøg, viste det sig, at en stor Del af Cellerne efter Behandlingen med de nævnte kemiske Stoffer vedblev at bevare Evnen til Spore- dannelse, og de Celler, som for Øjeblikket havde opgivet denne Funktion, vendte temmelig hurtig tilbage dertil, naar de bleve bragte under gunstige Ernæringsforhold. Efterat jeg havde offentliggjort min anden Meddelelse om de sporeløse Varieteter hos Saccharomyceterne, anvendte Phis alix den deri beskrevne Fremgangsmaade i sine Forsøg med Bacillus Anthracis, idet han foretog Dyrkningen med hyppige Fornyelser af næringsvædsken nær Temperaturmaximum for den vegetative For- mering (Compt. rend. CXIV (1892)). Han opnaaede herved at faa en sporeløs Varietet, som holdt sig, ogsaa naar Dyrkningen blev foretaget ved en for Sporedannelsen gunstig Temperatur i Bouillon. Der var vistnok her en større Konstans og større Regelmæs- sighed tilstede end i Chamberland’s og Roux’s Forsøg. Først