Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1909
Sider: 98
UDK: TB Gl. 663.6 Sm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
naar der blev sat nogle Draaber af et Marsvins Blod til den nævnte
Bouillon, vendte Cellerne atter tilbage til Sporedannelsen. Varia-
tionen var altsaa ogsaa i Phisalix’s Forsøg kun foreløbig. I
Overensstemmelse hermed staar det, at Cellerne af hans Varietet
indeholdt glinsende Legemer, som af ham og Chauveau opfattes
som rudimentære Sporer. Det fundamentale Spørgsmaal, om den
beskrevne foreløbige Variation skyldes en Udvælgelse eller en Om-
dannelse, blev slet ikke undersøgt.
Alfr. Fischer (Vorlesungen über Bakterien, 1897, p. 27,
70—72, 123—24) betragter Afsvækkelsen af Virus og Tabet af
Sporedannelsen hos Miltbrandbacillen som Udtryk for en Svækkelse
og almindelig Degeneration. Efter hans Opfattelse er der ikke
fremkommen nogen ny livskraftig Race og ikke foregaaet nogen
Omdannelse, men der er blot Tale om en flygtig og sygelig Æn-
dring. Væsentlig paa samme Maade betragter Fischer mine
sporeløse Varieteter af Saccharomyceterne, og han mener, at de
hidtil udførte Forsøg paa ad kunstig Vej at fremstille Racer med
nye morfologiske Egenskaber ikke ere overbevisende. En Under-
søgelse af det af ham rejste Spørgsmaal om Afsvækkelse vil bedst
kunne finde sin Plads i den næste Afhandling, hvori jeg særlig
agter at give Meddelelse om de sporeløse Saccharomyceters Egen-
skaber; de øvrige af Fischer rejste Indvendinger blive belyste i
nærværende Afhandling.
Vi skulle nu se, hvorledes mine ovenfor beskrevne Forsøg
stille sig til Spørgsmaalet Udvælgelse eller Omdannelse. Forsøgene
med Sacch. Pastorianus I ere paa eet Punkt noget uklare; som det
erindres, fandtes der nemlig sporeløse Celler i nogle af Udgangs-
punkterne. Naar de i andre Tilfælde ikke bleve paaviste, kan
Grunden vel være den, at jeg er gaaet ud fra en Celle, som slet
ikke har havt Evnen til at grundlægge en blandet Vegetation.
Hvis vi uden videre kunde antage dette, vilde Alt være i Orden i
den Henseende, men Sikkerhed herfor haves ikke, da som sagt
sporeløse Celler ikke sjældent bleve paaviste i de Vegetationer,
med hvilke Forsøgene bleve begyndte. Ifald vi særlig skulde benytte
Experimenterne med den nævnte Art til Belysning af det stillede
vigtige Spørgsmaal, saa maatte vi undersøge Formeringsfor-
holdene hos de forskjellige Kategorier af Celler, der fremtræde
under Behandlingen, og overhovedet den Konkurrence, som finder
Sted. Det er imidlertid Undersøgelser af en saa vanskelig Art,
at jeg først i en senere Afhandling vil kunne meddele Oplysninger
derom.
Til at belyse Spørgsmaalet Udvælgelse eller Omdannelse, valgte