Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

27 jeg særlig Johannisberg IL Uagtet der, som det erindres, efter- haanden blev anstillet flere Tusinde Analyser af denne Art, var det dog ikke muligt at paavise en eneste Celle, som i den sæd- vanlige Sporedyrkning grundlagde en sporeløs Vegetation; Udgangs- punktet for Experimenterne var i alle Tilfælde fuldstændig rent. En vidtgaaende Skeptiker kunde maaske dog rejse den Indvending, at man, hvis man var gaaet endnu videre i Analysernes Antal, muligvis vilde have kunnet finde et Individ af den omtalte Kate- gori. Naar Summen af de udførte Analyser er saa stor, som i det foreliggende Tilfælde, vilde en saadan Indvending, om den blev rejst, ikke have nogen Vægt; men Bevisførelsen behøver heldigvis ikke alene at støtte sig til Undersøgelsen af Udgangspunktet; der gives ogsaa andre Veje, ad hvilke vi kunne belyse Forholdet. Tænke vi os, at der har været nogle sporeløse Celler tilstede i de Vegetationer, med hvilke Forsøgene begyndte, og at det kun er en Udvælgelse og ikke en Omdannelse, der finder Sted, saa kunne vi ikke vente, at Forsøget vil lykkes med enhversomhelst Celle; men vi maa i dette Tilfælde ogsaa faa Forsøgsrækker, der vedblive at bestaa af luttei’ sporegivende Celler. Analysen har jo med Sikkerhed lært os, at den sidstnævnte Kategori er i fuldstændig Overvægt i Udsæden. Nu viser det sig imidlertid, at dette ikke sker, og det gjælder ikke blot for de to her særlig omtalte Arter, men for alle de øvrige, som bleve prøvede, uden nogen Undtagelse. Den be- skrevne Variation er kort sagt et almindeligt Fænomen, som altid træder frem, naar Cellerne underkastes den beskrevne Behandling. Ogsaa fra en anden Side komme vi til det samme Hoved- resultat. Udgangspunktet for vore Forsøg med Johannisberg II bestod bestandig af Celler, som grundlagde Vegetationer med meget rig Sporedannelse. Celler, som grundlagde Vegetationer med yderst faa sporegivende Celler, eller som foreløbig helt havde opgivet Sporedannelsen, fandtes ligesaa lidt som konstant sporeløse Celler. Idet vi nu bestandig finde disse Mellemformer, efterat Behandlingen ved den høje Temperatur er begyndt, og navnlig i de første Led, saa viser dette os ligeledes, at der foregaar en Omdannelse. Hvis Fremkomsten af den sporeløse Varietet kun beroede paa en l d- vælgelse, vilde der slet ikke være Brug for dem. At der ved Siden af Omdannelsen bestandig ogsaa gjør sig Konkurrenceforhold og Udvælgelse gjældende, er selvfølgelig. Vi ville lidt nærmere betragte disse Mellemformer. Tage vi en eller anden af de i det Foregaaende omtalte Forsøgsrækker, saa