Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

 28 se vi, at medens Analysen af 1000 Celler af Udgangspunktet be- standig giver os det Resultat, at de alle danne sporegivende Vegeta- tioner, behøve vi kun, efter at Behandlingen er begyndt, at isolere det halve Antal Celler for deri strax at finde sporeløse Celler; Allerede i 2. Led optræder et stort Antal, som ved direkte Kul- tur paa Gibsblok af de af dem paa Urtgelatine dannede Kolonier vise sig at tilhøre denne Kategori; efter nogle Dyrkninger i Ølurt vende et stort Antal tilbage til det Normale, men endnu efter over et Aars Forløb holde enkelte sig konstante. I de følgende Led optræde flere konstant asporogene. Efterhaanden som Behandlingen fortsættes, faa vi, som foran berørt, et større Procentantal af spore- løse Celler, og Antallet af dem, der ved fortsat Dyrkning i Urt kunne vende tilbage til Sporeformen, bliver mindre og mindre. Paa de forskjellige Stadier under Behandlingen kunne vi finde ’Celler, som give os Vegetationer med alle Grader af Sporedannelse, lige fra 100 til 0 %. Det er ogsaa her værd at lægge Mærke til det interessante Forhold, at vi, navnlig i de senere Led, kunne isolere Celler, der udvikle et Afkom, i hvilket nogle Individer ere spore- løse, andre derimod kraftige Sporedannere, og atter andre staa imellem begge Yderpunkterne. Ved at fortsætte Dyrkningen ved gunstig Temperatur og ved i de nydannede Vegetationer at gjen- tage Isoleringen af enkelte Celler, kan dette Forhold gjentage sig saaledes, at en sporegivende Celle fremdeles giver Stødet til Dan- nelsen af de tre nævnte Kategorier, og de i disse Vegetationer optrædende sporeløse Celler kunne gjennem talrige Generationer holde sig paa den bestemte Bane, hvorpaa de ere komne. Et lig- nende Resultat kan ogsaa erholdes ved Udkløvning af den Kate- gori, som udmærker sig ved at danne yderst faa Sporer. Man kan ligeledes her erholde de tre Kategorier: Vegetationer med kraftig, med yderst svag og med ingen Sporedannelse, og Kategorien med yderst svag Sporedannelse holder sig hyppig gjennem meget talrige Dyrkninger. Jeg har i den Henseende Iagttagelser, som strække sig over to Aar; en konstant Varietet er traadt frem. Disse brogede Forhold vise os, at Ligevægten i Cellernes Sporedannelsesevne i forskjellig Grad er bleven rystet, og vi staa atter her overfor noget Nyt, som ikke fandtes i Udgangspunktet. Det er altsaa ikke blot Analysen af Udgangspunktet, men tillige alle Undersøgelser af Fænomenets forskjel- lige Sider, som vise os, at der foregaar en Omdannelse, og vi have al Grund til at antage, at dette ikke blot gjælder for den ovennævnte Art, men tillige for de andre Saccharomyces-Arter. En vigtig Støtte for denne Opfattelse ligger, som vi have hørt,