Vejledning i Kendskab til Stasbanernes Sporkonstruktioner
Og forskellige tekniske Stationsanlæg

9 ligge nærmere ved hinanden end ellers. Spigringen i disse Sveller foregaar gennem Huller, der ere udpressede i Vinkellaskernes nedre I'lig, hvorved opnaas, at Skinnerne ikke ved Hjulenes Paavirkninger kunne forskydes i Sporets Længderetning — vandre — uden at medtage de paagældende Sveller, hvis Bevægelse Ballasten modvirker. Som det fremgaar af foranstaaende Figurer, er der ved de 63 og 45 Pd.s Skinner ikke anvendt Underlagsplader paa de nærmest Stødene lig- gende Sveller, medens saadanne findes ved de 37 kg.s Skinner c. Disse sidste Underlagsplader ere ikke lige tykke i begge Sider. Som Følge heraf faar de 37 kg.s Skinner en indbyrdes noget heldende Stilling indad mod Spormidten. Herved opnaas, at Skinnehovedet slutter sig bedre til Hjulringenes — Bandagernes — skraa Løbeflade. Bevægelige Stoppebomme benyttes for at undgaa, at Vogne i Utide føres fra de Spor, paa hvilke de ere hensatte, ind paa andre Spor, hvor de kunne træde hindrende i Vejen for Ranger- eller Togbevæ- gelser. De anvendes navnlig paa de Steder, hvor private Sidespor føres ind paa Statsbanernes Grund for at forhindre, at udenfor Jærn- banens Tjeneste staaende Personer skulle føre de dem til Af- eller Paalæsning overladte Vogne ind paa Stationssporene paa Tider, hvor der ikke er Personale til Stede til at modtage dem. De bestaa af eet eller to drejeligt anbragte Tømmerstykker, der kunne føres ind over Skinnerne, naar Sporet skal spærres, medens de ellers ligge parallelt med Skinnerne enten udenfor Sporet eller i Midten af dette. Stoppebommene indrettes til at aflaases med Hængelaas, saaledes at det kan forhindres, at de af Uvedkommende føres hen i urigtig Stilling. Sporvidden o: den indbyrdes Afstand mellem Indersiderne af Hovederne paa de 2 sammenhørende Skinnestrenge, af hvilke Sporet bestaar, udgør ved samtlige danske Statsbaner 1435 mm. “ 4' 8V2" engl- —, og da den samme Sporvidde er almindelig benyttet i Udlandet, ligesom den ogsaa anvendes ved de fleste danske Privatbaner, benævnes denne »normal Sporvidde«. Kun ganske enkelte af de danske Privatbaner have en anden — mindre — Sporvidde (smalsporede Baner), nemlig 1 m. Den paa en Banestrækning benyttede Sporvidde er dog kan nøjagtig tilstede i de lige Strækninger, idet man, for at lette Vog- nenes Bevægelse i skarpere Kurver — ogsaa i Sporskiftekurverne — lægger Sporet gennem disse med en lidt større Sporvidde end den, der ellers anvendes paa vedkommende Bane 0: benytter Spor- udvidelse. Foruden ved den forøgede Sporvidde afviger Sporet i Kurver ogsaa fra Sporet paa lige Strækninger derved, at den ydre Skinne-