Vejledning i Kendskab til Stasbanernes Sporkonstruktioner
Og forskellige tekniske Stationsanlæg

 i8 Side af Spidsen, hvad der vilde foranledige et Sporafløb, maa der udfor Skinnekrysningen og langs med Sporenes modsatte Skinner anbringes Tvangskinner Z, fast forbundne med selve Køreskinnerne. Tvangskinnerne tvinge saaledes Vognene til nøje at følge Sporretningen. De forskellige Krysninger benævnes efter det Heldningsforhold, der er imellem de tvende hinanden skærende Skinnestrenge. De hos os almindeligst anvendte Heldningsforhold ere i : 12, 1:10, 1:9 og i : 61/2, hvorved betegnes, at Skinnerne paa en Længde af henholdsvis 12, 10, 9 og 6l/2 Maal fjerne sig 1 Maal fra hinanden. Hvad Skinnekrysningernes Konstruktion angaar, skal endnu tilføjes, at man ved de nyere Krysninger har samlet de enkelte Dele ved at nitte dem indbyrdes fast til en under Krysningen anbragt Plade. Paa Strækningen fra selve Sporskiftet til forbi Krysningen kunne Skinnerne i begge Sporene ikke befæstes til Sveller af almindelig Længde, og man fastgør derfor paa denne Strækning samtlige 4 Skinne- strenge paa særlige Tømmerstykker — Sporskiftetømmer —, der ere af større Længde end de almindelige Sveller. Paa den anden Side af Skinnekrysningen faar hvert Spor sine særskilte Sveller. Skal der fra et Spor omtrent paa samme Sted udgaa Afvige- spor til begge Sider, kan man trække de tvende derved nødvendig- blevne Sporskifter sammen til et »Dobbeltsporskifte«, der adskiller sig fra et almindeligt Sporskifte ved at have 4 Tunger. Benyttelsen af et saadant Sporskifte kræver Anvendelsen af 3 almindelige Skinne- krysninger, idet den ene Streng i hvert af de afvigende Spor krysser hver sin Streng i Midtersporet, hvorhos de nævnte Skinnestrenge i de afvigende Spor tillige krysse hinanden indbyrdes. Fig. 14. Fig. 14. Tillader Forholdene det, kunne de 2 Sporskifter ogsaa an- bringes bag ved hinanden; der opstaar da, hvad man kalder »forsatte Sporskifter«, Fig. 15. Benyttelsen af saadanne medfører ligeledes Anvendelsen af 3 almindelige Skinnekrysninger.