Vejledning i Kendskab til Stasbanernes Sporkonstruktioner
Og forskellige tekniske Stationsanlæg

17 Foruden den ovenfor beskrevne Sporskiftetype findes der i Stationernes Sidespor et ikke ringe Antal Sporskifter af ældre Type; disse Sporskifter adskille sig navnlig fra de her beskrevne ved, at Sideskinner og Tunger ikke ere understøttede af Langplader, samt ved at Tungerne ere dannede ved Afhøvling af almindelige Skinner. I Principperne for deres Konstruktion og Anvendelse afvige disse Sporskifter imidlertid ikke fra de ovenfor beskrevne. I Havnespor findes jevnlig anvendt en særlig Art af Spor- skifter med knn een bevægelig Tunge — de saakaldte Done’ske Sporskifter —. Den anden Tunge er da erstattet med et kort, fast- liggende, tilspidset Skinnestykke. For at sikre Kørselen gennem et saadant Sporskifte er der, umiddelbart foran den bevægelige Tunges Spids, anbragt en Tvangskinne, hvorhos en lignende er anbragt ligeoverfor Tungen udfor Sideskinnen og den faste Spids. Mellem den sidste Tvangskinne og Sideskinnen findes derhos en Kile, der understøtter Hjulflangen under dens Kørsel forbi Spidsen. Den be- vægelige Tunges Stilling afgør Retningen, i hvilken Sporskiftet kan befares. Slutter Tungen til Sideskinnen, ville Vognene bevæge sig over Tungen. Er Tungen fjernet fra Sideskinnen, ville Vognene komme til at befare det Spor, hvis ene Skinne danner Fortsættelsen af den op til den bevægelige Tunge liggende Sideskinne. Naar 2de Spor løbe sammen, vil den ene Skinnestreng i det ene af de to Spor komme til at krysse den modsatte Skinnestreng i det andet Spor, saaledes som det fremgaar af Fig. 12. Paa det Sted, hvor Skinnerne skulde have krysset hinanden, anbringes en almindelig Skinn ek rysning K. Nødvendigheden af at tilvejebringe et særligt Anlæg, hvor Skinnerne egentlig skulde krysse hinanden, skyldes den Omstæn- dighed, at Skinnestrengene maa afbrydes for at give den fornødne Plads for Hjulflangernes Løb. Af de fire til Skæringspunktet sammen- løbende Skinneender maa derfor de to tildannes og forenes til et i en Spids udløbende Sporstykke — Hjertestykket—ni. Dette kan enten tildannes af Skinner, der afhøvles og sammennittes, eller kan bestaa af en afrettet Støbestaalsspids. De to andre til Skæringspunktet førende Skinneender bøjes ud til Siden kort foran Spidsen af Hjertestykket og føres videre et Stykke langs dette, saaledes at de komme til at danne Tvangskinner. Disse ombøjede Skinner n bære Navn af »Vingeskinner«. Da hver af de sammenhængende Skinnestrenge lideren Afbrydelse tæt foran Hjertestykkets Spids, og da det er af den største Vigtighed, at Vognene kunne føres sikkert forbi denne, uden at Fare opstaar ved at Hjulflangerne kunne komme til at løbe paa den forkerte 2