Vejledning i Kendskab til Stasbanernes Sporkonstruktioner
Og forskellige tekniske Stationsanlæg

fra Skinner af den almindelige Form ved, at Kroppen har samme Tykkelse som Hovedet, saaledes at Krop og Hoved gaa i et. Tungerne og Sideskinnerne kunne enten være lige eller særlig tildannede ved Bøjning for Spor, afvigende henholdsvis tilhøjre eller tilvenstre, i første Tilfælde kaldes Sporskiftet symmetrisk og kan ligegodt benyttes, hvorledes end Sporene løbe sammen, i sidste Tilfælde faas den bedst opnaaelige Tilslutning til det afvigende Spor, men der maa da anvendes 2 forskellige Slags Sporskifter »højre Sporskifter« og »venstre Sporskifter«, eftersom Afvigelsen sker tilhøjre eller tilvenstre, set fra et Punkt foran Sporskiftet med Øjet mod Tungespidserne. Den ovenfor omtalte samtidige Bevægelse af Tungerne i deres indbyrdes passende Afstand sikres ved en mellem disse anbragt Porbindelsesstang g, og deres Bevægelse sker ved at en Trækstang h forskydes frem eller tilbage ved Hjælp af en i en Trækstol i anbragt Haandstang k. For saavidt muligt at forhindre Sporskiftet i at staa paa halvt er der ved mange Sporskifter befæstet en Modvægt m til Haandstangen, hvorved Sporskiftets nøjagtige Stilling til et af Sporene sikres, idet Modvægten atter fører det tilbage til denne, hvis det er kommen bort fra Stillingen f. Eks. ved at være bleven skaaret op. Den Sikkerhed for Sporskifternes rigtige Stilling, der opnaas ved Benyttelsen af Modvægt, anses dog ikke for tilstrækkelig, naar det drejer sig om egentlig Togfærdsel, og et Sporskifte, hvis Tunge- spids er rettet mod et kommende Tog, et saakaldt modgaaende Spor- skifte, skal derfor holdes særligt aflaaset, medens Toget passerer. Denne Aflaasning sker enten ved, at den til Sideskinnen sluttende Tunge fastholdes til denne ved Hjælp af en med Hængelaas forsynet Laasebolt l eller ved, at Haandstangens urokkelige Stilling sikres, hvilket hyppigst sker ved, at den sættes i Forbindelse med et Spor- skiftesignal, eller endelig ved at en til den ene af Tungerne befæstet Laasestang fastholdes i sin Stilling af en i vedkommende Stations Sikringsanlæg indgaaende Sporskiftelaas. For at en Opskæring af et ved Sporskiftesignal aflaaset Spor- skifte ikke skal medføre en Beskadigelse af selve Sporskiftet, sker Haandstangens Befæstelse til Signalet ved en Træpind, der brydes ved Opskæringen, og hvis Erstatning med en ny ikke medfører nogen Ulempe. Undertiden samles saavel Betjeningen som Aflaasningen af et større Antal Sporskifter paa eet Sted og sker da fra et Central- apparat, men dette, der henhører under Sikringsanlægene, vil ikke blive nærmere omtalt her.