Vejledning i Kendskab til Stasbanernes Sporkonstruktioner
Og forskellige tekniske Stationsanlæg

År: 1900

Forlag: J.D. Qvist & Komp (A. Larsen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 38

UDK: 625 14

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
27 Løftning eller Sænkning sker ved Hjælp af en Kæde eller Tand- stang m (ikke vist i Fig. 21), der bevæges af et Haandsving m, og det maa nøje paases, at Vægten er bragt helt i Hviletilstand, for- inden en vejet Vogn føres bort fra den, da der i modsat Tilfælde let vil fremkomme en Beskadigelse af de Knivsægge, med hvilke Vægt- stængerne hvile paa hinanden. Undertiden ere Vægtene forsynede med et Signal, der viser om Vægten er i Hviletilstand eller ej. Vejeapparatet er ofte anbragt i en ved Siden af Sporet opført Bygning. Vægtstangsforbindelserne ere anbragte i en under Jordover- fladen bygget Grube. Vejeapparatet er bygget efter Bismerprincippet og bestaar alt- saa af en Vægtstang med 2 ulige lange Arme, af hvilke den længere bærer det bevægelige Vægtlod d. Den korte Arm bærer en eller flere Modvægte e, ved hvis Flytning en nøjagtig Justering af Vægten kan opnaas. En lignende Modvægt er i Fig. 20 vist paa den lange Arm. 1 den nyere Tid forsynes Brovægtene ofte med et Billet- trvkkeapparat, hvorved Vægten af den vejede Vogn kan aftrykkes paa en Vejeseddel, uden at nogen Aflæsning af det bevægelige Vægtlods Stilling behøver at finde Sted. I saa Tilfælde er Bismerarmen for- synet med Mærker for hver 1000 kg., medens den finere Indstilling sker ved Hjælp af 2 eller 3 bevægelige Stænger, der ere befæstede paa Vægtloddet d, og som ved at forskydes til den ene eller anden Side forandre Beliggenheden af Vægtloddets Tyngdepunkt. Den største af de bevægelige Stænger er forsynet med Mærker, der angive Hundreder af Kilogram, og den mindre med Mærker for hvert andet Kilogram fra 0—98. Er der 3 Stænger, ere de tvende mindste forsynede med Mærker henholdsvis for Tiere og Enere af Kilogram. Paa Undersiden af Stængerne er der anbragt Taltyper. Vejesedlerne ere forsynede med 3 Rubrikker, en for Brutto-, en for Tara- og en for Nettovægten. I Vægtloddet er der 2 Spalter, hvor- igennem Vejesedlen skydes ind, og den ene eller den anden Spalte benyttes, eftersom Resultatet skal staa i Brutto- eller Tararubrikken. Vejeresultaterne aftrykkes ved at Sedlen føres op mod Typerne ved et under Vægtloddet anbragt Haandtag. Vognladningens Vægt findes ved at trække Taravægten fra Bruttovægten; er Vognen ikke vejet i tom Tilstand, benyttes den paamalede Angivelse af Vognens Taravægt. 3. Læssekraner. Med Undtagelse af nogle faa Stykker ere samtlige paa Sta- tionerne anbragte faste Læssekraner »Svingkraner«, o: Kraner, der