Vejledning i Kendskab til Stasbanernes Sporkonstruktioner
Og forskellige tekniske Stationsanlæg

I. Overtygning. Ved en Jærnbane skelner man mellem Banelegemet og Over- bygningen. Ved Banelegemet forstaar man den ved Afgravning af, henholdsvis Paafyldning paa det naturlige Terrain fremstillede Jord- flade — Planum —, som bærer Overbygningen, samt de Grøfter og Skraaninger, der slutte sig til Planum. De Broer og andre Byg- ningsværker, som fremstilles for at føre Banen over Vandløb, Veje og lign., maa nærmest henregnes til Banelegemet. Til Overbygningen, som her udelukkende skal omtales, hen- hører det Gruslag — Ballasten —, hvorpaa Sporet hviler, samt dette sidste med alt Tilbehør, det er Sveller, Skinner, Lasker, Bolte med Møtrikker, Underlagsplader og Spiger. Konstruktionen af Overbygningen er meget forskellig ved de forskellige Landes Jærnbaner, her vil der imidlertid alene blive gjort Rede for de ved de danske Statsbaner anvendte Konstruktioner og da først for den almindeligst benyttede, der bestaar af en bredfodet Skinne — Vignoles-Skinnen — hvilende paa Tværsveller af Træ. Afvigende Konstruktioner, der undtagelsesvis findes anvendte paa enkelte under de danske Statsbaner henhørende Banestrækninger, ville senere blive omtalte ganske kort. Ballastlaget, der bestaar af groft Grus, anbringes umiddelbart paa det afrettede Planum, men har en noget mindre Bredde end dette. Hensigten med Ballastlaget er dels at forhindre, at Svellerne under Paavirkning af Vognenes og Lokomotivernes Vægt trykkes ned i Planum, saaledes at Sporet faar et ujevnt Leje, dels at tilveje- bringe et Materiale, der kun i ringe Grad paavirkes af Fugtighed og Frost, og endelig at muliggøre en Løftning af Sporet efter- haanden, som dette synker. Løftningen sker ved, at den mellem Svellerne liggende Ballast presses ind under disse ved Hjælp af Stophakker.