Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Baakelinierne, hvor man vil. Det kan f. Eks. med vestlig Kuling være
ønskeligt i mindre Skibe eller Baade at løbe inde under Land for at
faa smult Vand.
Er en nøjagtig Hastighedsbestemmelse ikke nødvendig, skæres
Baakelinierne, hvor man vil, for Nordgaaende paa en Kurs, der ligger
mellem Nord og N 14 ° V misv., og for Sydgaaende paa en Kurs mellem
Syd og S14°0 misv., og den gennemløbne Vej regnes for 1 Kvartmil.
Skal Hastigheden derimod bestemmes med Nøjagtighed, og faar
Vanddybden Betydning, hvad der vil være Tilfældet ved alle Løb
med større Skibe og ved de hurtige Løb med mindre Skibe og Baade,
bør Løbene foretages i dybt Vand saa nær som muligt i det Lang-
mærke, hvis Beliggenhed i Farvandet er beskreven i § 8. Erfaring har
vist, at ved de hurtige Løb bør Torpedobaade løbe over en Vanddybde
af mindst 8 Gange Middeldybgaaendet
Kommende fra Kjøbenhavn, vil Milen bekvemt søges ved fra
Rheden at søge 1/2 Kvml. Øst om Taarbæk-Vageren ; man vil da om-
trent være i Mærket E, naar Vageren passeres. Man staar da Nord
paa i E, hvis retv. Retning er N9°0, idet man passer hellere at have
Østskel end Vestskel i dette Mærke, der her ikke trækker stærkt, og
søger Punktet S ved Hjælp af Mærkerne B, C og D for enten her at
udlægge en Bøje, dersom man skal afholde mange Løb, eller for herfra
at paabegynde Løbet, idet man tager Langmærket A. Det maa dog an-
befales altid at foretage et Prøveløb for at lære Mærkerne at kende,
hvis man ikke fra foregaaende Løb er kendt med dem. Vil man ud-
lægge en Bøje saavel ved N som ved S, er det en Selvfølge, al man
efter at have udlagt S-Bøjen staar Nord paa i Langmærket A og der-
paa udlægger N-Bøjen. Første Gang man staar op i Langmærket A,
observeres Kompassets Visning, saa at man paa efterfølgende Løb kender
Kursen for Langmærket.
§ 10. Som Hovedregel bør Hastighedsprøver, navnlig Normal-
prøver, kun afholdes i stille Vejr. Er Kulingen 3 og derover og Vinden
SOlig, bør man ikke gaa op paa Milen. Er Vinden vestlig, vil man dog
kunne afholde Hastighedsprøver, selv om Kulingen er 3 til 5, naar
Skibet eller Baaden ikke stikker eller løber mere, end at man kan af-
holde Løbene inde under Land.
Naar Prøverne skulle paabegyndes, og man er i Nærheden af
Milen, gives Ordre til, hvilke Omdrejninger Maskinen skal gaa med.
Skal der afholdes en Række Hastighedsprøver, vil man som oftest spare
Tid ved at foretage Prøverne med de højere Hastigheder først; i Reglen
tager det nemlig mindre Tid at afpasse Maskinens Gang til en bestemt
Omdrejningshastighed, naar denne er lavere end paa den foregaaende