ForsideBøgerVejledning For Afholdelse Af Dampprøver

Vejledning For Afholdelse Af Dampprøver

Forfatter: A.H.M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 629.120

Udarbejdet Paa Grundlag Af En I Sølieutenantselskabet Prisbelønnet Afhandling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
Baakelinierne, hvor man vil. Det kan f. Eks. med vestlig Kuling være ønskeligt i mindre Skibe eller Baade at løbe inde under Land for at faa smult Vand. Er en nøjagtig Hastighedsbestemmelse ikke nødvendig, skæres Baakelinierne, hvor man vil, for Nordgaaende paa en Kurs, der ligger mellem Nord og N 14 ° V misv., og for Sydgaaende paa en Kurs mellem Syd og S14°0 misv., og den gennemløbne Vej regnes for 1 Kvartmil. Skal Hastigheden derimod bestemmes med Nøjagtighed, og faar Vanddybden Betydning, hvad der vil være Tilfældet ved alle Løb med større Skibe og ved de hurtige Løb med mindre Skibe og Baade, bør Løbene foretages i dybt Vand saa nær som muligt i det Lang- mærke, hvis Beliggenhed i Farvandet er beskreven i § 8. Erfaring har vist, at ved de hurtige Løb bør Torpedobaade løbe over en Vanddybde af mindst 8 Gange Middeldybgaaendet Kommende fra Kjøbenhavn, vil Milen bekvemt søges ved fra Rheden at søge 1/2 Kvml. Øst om Taarbæk-Vageren ; man vil da om- trent være i Mærket E, naar Vageren passeres. Man staar da Nord paa i E, hvis retv. Retning er N9°0, idet man passer hellere at have Østskel end Vestskel i dette Mærke, der her ikke trækker stærkt, og søger Punktet S ved Hjælp af Mærkerne B, C og D for enten her at udlægge en Bøje, dersom man skal afholde mange Løb, eller for herfra at paabegynde Løbet, idet man tager Langmærket A. Det maa dog an- befales altid at foretage et Prøveløb for at lære Mærkerne at kende, hvis man ikke fra foregaaende Løb er kendt med dem. Vil man ud- lægge en Bøje saavel ved N som ved S, er det en Selvfølge, al man efter at have udlagt S-Bøjen staar Nord paa i Langmærket A og der- paa udlægger N-Bøjen. Første Gang man staar op i Langmærket A, observeres Kompassets Visning, saa at man paa efterfølgende Løb kender Kursen for Langmærket. § 10. Som Hovedregel bør Hastighedsprøver, navnlig Normal- prøver, kun afholdes i stille Vejr. Er Kulingen 3 og derover og Vinden SOlig, bør man ikke gaa op paa Milen. Er Vinden vestlig, vil man dog kunne afholde Hastighedsprøver, selv om Kulingen er 3 til 5, naar Skibet eller Baaden ikke stikker eller løber mere, end at man kan af- holde Løbene inde under Land. Naar Prøverne skulle paabegyndes, og man er i Nærheden af Milen, gives Ordre til, hvilke Omdrejninger Maskinen skal gaa med. Skal der afholdes en Række Hastighedsprøver, vil man som oftest spare Tid ved at foretage Prøverne med de højere Hastigheder først; i Reglen tager det nemlig mindre Tid at afpasse Maskinens Gang til en bestemt Omdrejningshastighed, naar denne er lavere end paa den foregaaende