Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Brug vil denne Værdi ligge ved en Hastighed, som er omkr. et Par
Knob mindre end Fuldkraftshastigheden, altsaa omtrent ved Udholden-
hedshastigheden. Til begge Sider af Minimumsværdien, navnlig til den,
der vender mod de lavere Hastigheder, vokser Værdien af Kulforbruget
pr. H.K. i Timen.
Kulforbruget pr. Kvml. faas ved at dividere Kulforbruget i Timen
med den tilsvarende Hastighed i Knob. Ved en vis Hastighed, der for alle
Skibe ligger mellem 4 og 9 Knob, naar Kulforbruget pr. Kvml. en Mini-
mumsværdi. Ved denne Hastighed, Skibets mest økonomiske Hastighed,
kan Skibet altsaa for Damp alene og i stille Vejr tilbagelægge den
største Vejlængde med et givet Kulforraad.
Forinden man fra den mest økonomiske Hastighed naar den kri-
tiske Hastighed, vil Udtrykket —r naa en Maksimumsværdi; den
Kul pr. Kvml. ’
hertil svarende Hastighed benævnes: Hastigheden for størst Fart med
forholdsvis mindst Kulforbrug, hvorved altsaa förstaas den Hastighed,
hvor Hensyn er taget baade til Tid og Økonomi.
§ 35. Divideres Kulforbruget pr. Kvml. ind i den fulde Kulbeholdning,
faas den største Vejlængde, Skibet kan dampe ved den paagældende
Hastighed. Denne Vejlængde, der altsaa ifølge Definitionen er Skibets
Virkningsradius, vil foruden af Hastigheden afhænge af Skibets og
Maskineriets Type og Konstruktion. For at liave et bestemt Udgangs-
punkt bør man altid sammenligne Virkningsradien for forskellige Skibe
ved den samme Hastighed og ikke, som det ofte sker, ved Fuldkrafts-
hastigheden. Det vilde vistnok være praktisk ved Skibets Virknings-
radius at forstaa enten den største Vejlængde, Skibet i det hele taget
kan dampe, dette bliver altsaa ved den mest økonomiske Hastighed,
eller ogsaa den Vejlængde, Skibet kan dampe ved en given Hastighed,
f. Eks. 10 Knob, under Forudsætning af oprindelig fuld Kulbeholdning
og med et Kulforbrug, som forudsættes at være det, Kulprøverne
have givet.
Denne sidste Forudsætning holder, som bekendt, ikke Stik af to
Hovedgrunde :
1) Kulforbruget paa Togtet vil altid være noget større end det, som
er blevet bestemt paa Prøverne, og
2) Kulforbruget til Hjælpemaskiner og Udenomsbrug er i moderne
Skibe saa stort, at det samlede Forbrug i Etmaalet er ikke ube-
tydeligt større end Kulforbruget til Fremdrivning alene.
Forbruget til Fremdrivning alene bør paa Togtet, ikke være mere
end omkr. 10 Procent større end Kulprøvernes Forbrug. En Forøgelse
i Kulforbruget kan ikke undgaas af forskellige Grunde, saasom Ind-
flydelsen af Vind, Vejr, Dybgaaendet og Skibshundens Tilstand. Fyr-