Lærebog I Jordarbejde
Til Brug Ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

24 I seje, sammenhængende Jordarter kan Løsning med Kiler ikke anvendes. Sten, der træffes i Jorden under Udgravningen, maa, hvis de er for store til at flyttes hele, først kløves med Kiler eller sprænges. I sidste Tilfælde bores med Mejsel og Mukkert et Hul, der gaar ned til |—$ af Stenens Tykkelse. Ladningens Størrelse afhænger af Stenens Størrelse og Beskaffenhed; ved Kampestenssprængninger med Krudt fyldes ofte af Borehullet med Krudt, der fordæmmes ved at presse et Stykke Papir fast over Ladningen og derover et Lag Ler. Som Ledeild bruges Stuppin, hvis ene Ende føres midt ind i Ladningen, medens den anden Ende maa naa 12" uden for Hullets Aabning. Stuppinen brænder sædvanligvis c. 1 Alen i Minuttet. Be- nyttes Dynamit til Sprængningen, maa Stuppinen forbindes med en Knaldkviksølvhætte, ved hvis Detonation Ladningen bringes til Eksplosion. Da Ardejdets Vanskelighed forøges meget, naar man støder paa store Sten, fastsætter man i Reglen enten en Ekstrabetaling for hver Kubikfavn Sten, der udgraves og favnsættes, eller man bestemmer, at de udgravede Sten skulle tilfalde Entrepre- nøren, der i saa Fald ikke faar anden Ekstrabetaling for det forøgede Arbejde. c. Jordtransport. Transporten af Jorden fra Udgravnings- til Paafyldnings- stedet udgør i Reglen den vigtigste Del af Jordarbejdet, og af dens rette Ordning afhænger for en Del saavel den Tid som den Bekostning, Arbejdets Udførelse vil kræve. Valget af det rette Transportmiddel bestemmes af, hvor megen Jord der skal flyttes, af Transportafstanden og af den til Raadighed værende Tid. Trækkekraften er dyrest, naar Haandkraft anvendes; Hestekraft er billigere, Dampkraft allerbilligst, naar Afstanden er passende stor. Transportmateriellets Pris forholder sig der-