Lærebog I Jordarbejde
Til Brug Ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

io OJ imod omvendt; man kan sige, at jo billigere Trækkekraften er, desto kostbarere er Materiellet. Ved Opstilling af Beregningen over Transportudgifterne maa man erindre at medtage Materiellets Pris med paaløbende Ren- ter, Bekostningen ved Vedligeholdelsen m. m.; herfra trækkes dog en Sum, der svarer til Materiellets Værdi efter endt Arbejde. Man vil kunne finde en Afstand, hvor Prisen stiller sig ens for 2 Transportmaader; jo større de Jordmasser ere, der skulle flyttes, desto kortere bliver den Afstand, paa hvilken det kan betale sig at anvende det kostbarere Materiel og den billigere Trækkekraft. Jordtransport foretages i Reglen enten med Hjulbøre eller med Vogne, trukne af Heste eller af Lokomotiver. Paa meget korte Afstande benyttes Kastning; undertiden bæres Jorden i Kurve eller flyttes — navnlig i Højden — ved særegne Maskiner. Transport ved Kastning. Kastning med Skovl kan kun anvendes paa meget korte Afstande, naar Jorden ved eet eller højst et Par Kast kan bringes fra Udgravningsstedet til Paa- fyldningsstedet. En Mand, der arbejder i længere Tid, kan ikke kaste Jorden mere end 12—15 Fod langt. Transport med Hjulbør. En Hjulbør af passende Størrelse rummer 2—2 Vs Kubikfod Jord. Den fyldte Børs Tyngde- punkt bør ligge nær Hjulet og findes i Reglen i en Afstand fra Hjulaksan, der er Vs—Vi af Længden fra denne til Haand- grebene. Hjulet, der gøres af Jærn eller Træ, har i Alminde- lighed en Diameter paa 12—18“; Gnidningsmodstanden mod Børens Bevægelse søges formindsket ved Anvendelse af Trille- planker. Paa vandret Jordsmon tilbagelægger en øvet Jordarbejder 9600 Fod i Timen, den halve Vej med fyldt, den halve med tom Bør. Da Gennemsnitshastigheden saaledes er 160 Fod i