Om Antike Trykledninger Til Vandforsyning
Forfatter: H. A. Nielsen
År: 1903
Serie: Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1R. IX.
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 176
UDK: 628.14
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Romernes hygiejnisk-tekniske Arbejder paa Vand-
forsyningens Omraade ere almindeligt kendte. Deres
Ledninger over eller under Jorden med ret stærkt Fald,
forcerende Lavninger og Dalslugter, i Luftledninger paa
Aquædukter, findes i alle Lande omkring Middelhavet.
Opsamlingen af Vandet i en eleveret Fordelingsbeholder
— Castellum publicum, hvorfra ved Selvtryk og gennem
Blyrør Vandet fordeles til de forskellige i Oplandet
spredte Castella privata, der atter gennem Blyledninger
ved Selvtryk sender Vandet i bestemt Mængde efter
Fordelingsrørets Vidde til de enkelte offentlige og private
Aftagere, findes der talrige skriftlige og monumentale
Vidnesbyrd om. Denne Teknik er til Dels fortsat gennem
Middelalderen til vor Tid.
Romerne blev tidligere antagne for at være Ophavs-
mandene til Central-Vandforsynings Tekniken. Dette er
i sin Almindelighed urigtigt. Alene Fordelingsprincipet
gennem de mange spredte private Kasteller er af specifik
romersk Oprindelse og blev indført af August’s Sviger-
søn Agrippa.