Om Antike Trykledninger Til Vandforsyning

155 Ellers have de senere Aars Undersøgelser vist, at man kan følge Byernes kunstige Forsyning med tilledt Vand tilbage gennem Grækerne, Kaldæo-Assyrerne og Ægypterne til Tider, som ligge 3—4000 Aar fer vor Tidsregning. Og Tekniken, afhængig af de lokale For- hold, har, som naturligt er, i Hovedsagen været den samme; det, der har været Opgaven til alle Tider, har været at skaffe en beskyttet Ledning, som sikkert har kunnet føre det nødvendige Kvantum Vand af bedst mulige Godhed til den paagældende By. Interessant er det at se, hvor naturligt og i teknisk Henseende fuld- komment man, omtrent saa langt tilbage som vort Kendskab til Menneskenes Kultur rækker, har været i Stand til at overvinde Terrainvanskelighederne. Ikke blot et nøje og passende Nivellement af de milelange Ledninger har man vidst at præstere. Alt efter Om- stændighederne er man ad lange Omveje gaaet uden om Terrainbøjder og Lavninger eller har forceret Passagen gennem Tunnel eller Luftledninger (Aquædukter). Særligt Tunelbygninger finder man, hvor betydelige Omveje derved kunne spares, langt tilbage i Tiden (Jerusalems øvre Salomoniske Ledning, Sennacheribs Ledning til Ninive, Peisistratos’ til Athen, Eupalinos’ Ledning paa Samos og mange flere) udførte gennem dybe Arbejdsskakter eller uden saadanne efter Beregning, i hvilket sidste Tilfælde man øjensynlig har haft noget Besvær med Nivellementet og med at faa de fra begge Sider førte Tunnelstykker til at træffe sammen (Hiskias’ Tunnel ved Jerusalem og Eupalinos’ Ledning). Forceringen af Lavningerne paa overjordiske Substruktioner af be- tydelig Højde, indtil 100 Fod og derover, er derimod ejendommelig for Romerne. Det er disse monumentale 11*