Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation
Forfatter: I.C. Spange
År: 1915
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 63
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1. Bogholderi
for
en almindelig Fabrik i Jærnindustrien.
Et saadant Bogholderi kan føres ved Hjælp af følgende
Bøger :
1) Kladde, i hvilken alle solgte Varer indføres, efterhaanden
som de udgaar fra Fabrikken.
2) Kassebog, i hvilken alle kontante Ind- og Udbetalinger
indføres.
3) Journal, i hvilken der indføres i bogholderimæssig Form
a) alle Poster fra Kladden,
b) alle andre forefaldende Forretningsbegivenheder, som ikke
er kontante Ind- og Udbetalinger, saasom Køb af Varer,
modtagne Veksler, udstedte Accepter o. s. v.
4) Konto-Kurant-Bog, som udviser Mellemværendet mellem Fa-
brikken og dens Kunder og Leverandører.
5) Hovedbog, som i sammentrængt Form indeholder alt ved-
rørende Fabrikkens Bogholderi.
6) Statusbog.
Kassebog, Hovedbog og Statusbog er obligatoriske i Henhold
til Lov om Bogføring af 10. Maj 1912, som iøvrigt findes af-
trykt S. 59.
Da Principperne for Bogholderi er udviklede i Italien i Mid-
delalderen, anvendes der mange italienske eller latinske bogholderi-
tekniske Udtryk, som ogsaa vil blive anvendte i det følgende,
og da de til Dels er internationale, vilde det maaske ogsaa være
uheldigt at søge indført specielle danske Udtryk.
De vigtigste af disse Udtryk er:
Debet = han skylder.
Kredit = han har til Gode.
Hovedbog og Kassebog er folierede, d. v. s. de 2 ligeoverfor
hinanden værende Sider har samme Løbenummer; den venstre
Side kaldes Debet-Siden, den højre Side kaldes Kredit-Siden.
Journal og Konto-Kurant-Bog er derimod paginerede paa al-
mindelig Maade, d. v. s. Siderne har fortløbende Numre; paa
hver Side er der til højre afstreget til 2 Kolonner Tal, den venstre
til Debetposter, den højre til Kreditposter.