Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation

20 Gevinst- & Tabs-Konto for 1911. Debet N. N.s Forbrugs-Konto ....................... 6,000.— Ejendoms-Omkostnings-Konto ................. 650.— Administrations-Konto ....................... 26,000.— Omkostnings-Konto .......................... 120,850.— Vare-Salgs-Konto ............................ 92,500.— Kredit 255,200.— 255,200.— 246,000.— Saldoen er 9,200 Kr., og da det er en Kredit-Saldo, som i Henhold til Forklaringen S. 15 betyder en Indtægt, har For- retningen altsaa i 1911 givet et Overskud paa 9,200 Kr. En Opstilling af Forretningens Aktiver mod dens Passiver, hvilke fremgaar af de 12 Status-Konti, vil ifølge Sagens Natur, da Indtægter og Udgifter henholdsvis debiteres og krediteres paa en eller anden Status-Konto, udvise en Overvægt af Aktiverne over Passiverne paa 9,200 Kr. Denne Opstilling kaldes Balance-Konto og vil komme til at se saaledes ud : Balance-Konto pr. 31. Decbr. 1911. N. N.s Kapital-Konto Kreditbanks Konto Debet Kredit 105,000.- 50,000.— Ejendoms-Konto 80,000.— 3,000.— Inventar-Konto 5,400.— 500.— Modelbeholdnings-Konto 6,000.— 1,200.— Vare-Lager-Konto 111,000.— 92,500.— Konto-Kurant-Konto Veksel-Konto 356,000.— 12,000.— 328,000.— Accept-Konto Handelsbanks-Konto Kasse-Konto 6,000.— 18,800.— 9,000.— Etablerings-Konto 4,000.— 599,200.— 800.- 590,000.— altsaa en Formueforøgelse paa 9,200 Kr. Vi gaar nu ud fra, at N. N. lader Pengene blive staaende i O 1 Ö Forretningen, og hans Kapital-Konto bliver derfor krediteret for Beløbet.