Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation

28 b) Snedkerværkstedets særlige Omkostninger, som omfatter Hjælpematerialer og Smaaværktøj i Snedkerværkstedet, c) Maskinværkstedets særlige Omkostninger, som omfatter Arbejdsmandsløn i Maskinværksted og Hjælpematerialer til Maskinværksted, d) Kedelsmedjens særlige Omkostninger, som omfatter Arbejdsmandsløn i Kedelsmedje, Hjælpematerialer til Kedelsmedje, samt e) Almindelige Omkostninger, som omfatter de resterende indi- rekte Udgifter, og som skal fordeles paa de forskellige Dele af Virksomheden. Af disse „Almindelige Omkostninger“ er der nogle, som let kan fordeles i Henhold til deres Anvendelse, — f. Eks. føres natur- ligvis Støbemesterens Gage paa Støberiet, — medens andre maa fordeles paa en eller anden Maade. Hvilket Princip der skal lægges til Grund for denne For- deling, har været et meget omdisputeret Spørgsmaal, men hvor der ikke findes noget naturligere Grundlag, vil vi foretage For- delingen i Forhold til den i de forskellige Dele af Virksomheden udbetalte direkte Arbejdsløn. Til Motivering af Valget af dette Princip kan anføres følgende : Man kan sikkert fastslaa, uden at risikere nogen Modsigelse, at en Vares efterregnede eller beregnede Fabrikationspris bør være den samme, hvad enten Arbejdet udføres i kortere Tid af en dygtig Arbejder eller i længere Tid af en mindre dygtig Arbejder, idet Salgsprisen for en Vare i den aabne Konkurrence bestemmes ganske uafhængigt af, hvem der har udført Arbejdet, ligesom det vel maa betragtes som det mest rationelle, om alt Arbejde blev udført i Akkord. Anvendt Tid x Timeløn vedrørende en bestemt Vares Fabri- kation vil da ogsaa være konstant, hvis Arbejdernes Timeløn er fastsat i rigtigt Forhold til deres Ydeevne, og man vil i saa Til- fælde ved forskellige Efterregninger af en Vares Fabrikationspris komme til samme Resultat uden Hensyn til Arbejdernes større eller mindre Dygtighed, naar man belaster vedkommende Vare med Andel i de indirekte Udgifter i Forhold til direkte udbetalt Arbejdsløn.