Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation

32 Under Forudsætning af, at Forholdene indenfor de 5 Af- delinger hver for sig er nogenlunde ensartede, kan man nu ved Hjælp af disse Forholdstal efterregne, om den. for de forskellige Ar- bejder i Aarets Forløb opnaaede Pris har været stor nok til, at vedkommende Arbejde virkelig har baaret sin Del af Omkostnin- gerne foruden at give en passende Avance. Opstillingen af dette Skema Aar efter Aar giver Driftsher- ren en udmærket Oversigt over Forretningens Gang. Stigningen af et Forholdstal betyder, under Forudsætning af omtrent samme Omsætning, at vedkommende Afdeling har ar- bejdet mindre økonomisk, og man maa da gennemgaa alle Af- delingens Udgiftsposter for at finde de begaaede Fejl. Vi vil nu behandle Forholdene indenfor de forskellige Afde- linger lidt nærmere hver for sig. For Støberiets Vedkommende kan man anvende følgende Fremgangsmaade : Af Omkostningerne udskiller man følgende : Drivkraft-Udgifter ............... Kr. 1,380.— Arbejdsmandsløn ............... „ 5,300.— Hjælpematerialer ............... „ 7,500.— Rense-Omkostninger ............ „ 3,600.— Arbejdsmænd paa Pladsen ..... „ 1,500.— Transport-Udgifter .............. „ 1,200.— Snedkeri-Udgifter ............... „ 1,653.— Tilsammen Kr. 22,133.— idet disse nogenlunde vil være proportionale med den producerede Mængde Støbegods. I Støberiet føres Bog over, hvor meget Jærn der nedsmeltes, og hvor meget brugbart Gods der gaar til Rensning. Vi gaar nu ud fra, at der i 1911 er produceret 500,000 kg brugbart Støbegods; divideres ovenstaaende Sum med 500,000, faas et Tal, som repræsenterer den konstante Udgift pr. kg Støbe- gods uafhængigt af den producerede Støbegodsmængde. Konstanten bliver 4,42- Af de resterende indirekte Udgifter (36,781 4- 22,133 =) 14,648 Kr. maa det anses for rimeligt at faa dækkes en Del, f. Eks. I = 3,662 Kr., ved et Procent-Ti]]æg paa det direkte Ma-