Haandbog i Fabriksbogholderi og Kalkulation

43 6000 Lærlinge-Timer i 1. Læreaar = 600 aim. Svende-Timer 3000 — i 2. — = 600 — — 9000 — i 3. — = 3600 — — 6000 — i 4, — 3600 — — 6000 — i 5. — 4500 — 12900 aim. Svende-Timer Til Lærlingene er udbetalt ialt Kr. 4,000. 12,900 Svende-Timer å Kr. 0.45 bliver Kr. 5,805. Man gennemfører nu Udregningen af Forholdstallet S. 37, som om man havde udbetalt Lærlingene 5,805 Kr. i Stedet for 4,000 Kr. ; direkte Arbejdsløn skal altsaa forhøjes med 1,805 Kr., v 14 . „ . j x-i 27,986 og Fornoldstallet ændres til - Zo, oUt) = 120 pCt. Af de indirekte Udgifter bar Lærlinge-Arbejdet efter tidligere Udregning 4,000x1.3 = 5,200 Kr., efter denne Udregning bærer det 5,805x1.2 — 6,966 Kr., altsaa ca. 25 pCt. af indirekte Udgifter i Stedet for ca. 19 pCt. Da man ved Beregning af Tilbud næppe vil regne med An- vendelse af Lærlinge, vil Spørgsmaalet om Kalkulation af Lær- linge-Arbejde vel nærmest spille en Rolle ved Ansættelse af Pris paa Kunde-Arbejde eller ved Efterretninger. For ikke i det enkelte Tilfælde at skulle reducere Lærlinge-Timer til Svende- Timer kan man bestemme Forholdstallet mellem Lærlingenes Andel i indirekte Udgifter og direkte Arbejdsløn; det bliver 6,966 a nnn~ca' Hvad Lærlinge i Støberiet angaar, vil de i det første Par Aar af Læretiden ikke præstere noget videre nyttigt Arbejde; for at bøde herpaa tager man som oftest ikke Hensyn til, at det af Lærlingene i de sidste Læreaar præsterede Arbejde er udført for en noget mindre direkte Løn end sædvanligt Akkord-Arbejde, men beregner Arbejdet, som om det var udført af Svende. C. Fastsættelse og Fordeling af Afskrivninger samt Henlæggelser til Reservefond. Ved Afskrivning forstaar man som angivet S. 16 det bog- holderimæssige Udtryk for Værdiforringelsen i Aarets Løb af Fa- brikkens Bygninger, Maskiner, Inventar og Modeller.