Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

« *. --------’ ' ~? Bryggerier. 285 kos friskt, da. det i Regolen kom i Haiidslon udon at være halvt udgjæret og som Følge deraf hurtig blev surt. I Bajern holdt man bedre paa den gode Brygningsmaade. En af dette Lands Kur- fyrster havde under stræng Straf forbudt al Bryg- ning i Tidsrummet fra 23. April til 29. September, og dette Forbud, der bestod i et Par Hundrede Aar til 1850, bevirkede, at de bajerske Bryggere bleve nødte til at brygge deres 01 saa kraftigt, behandle det saa omhyggeligt og navnlig lagre det saa godt i dybe, iskolde Kjældere, at det kunde holde sig friskt hele Sommeren igjennem og et Stykke ind i Efteraaret. Derfor blev Bajern den ypperste Bryggerskole for mange andre Lande. Imidlertid blev Brygningen ogsaa der for et Par Menneskealdre siden dreven aldeles haandværks- mæssigt uden Spor af Kjendskab til, hvad der egentlig gik for sig ved de torskjellige b orholds- regler, der bleve iagttagne, naar Bygget forvand- ledes til Malt, naar Malten mæskedes, og naar Urten bragtes i Gjæring. Redskaberne vare ogsaa højst ufuldkomne, og alle Arbejder udførtes ved Haandkraft. To unge Bryggersønner, Anton Dreher fra Schwechat ved Wien og Gabriel Sedlmayr fra München, gjorde i Midten af Trediverne en Rejse til England, og da de kom hjem, indførte de Dampkraft og forbedrede Arbejdsmaskiner. Det næste Skridt var Anvendelse af Isen, først i Lager- kjælderne, siden til at nedsvale Urten og Øllet før og under Gjæringen samt i Jærnbanevognene, hvormed Øllet skulde forsendøsj siden Troserne har man endelig opfundet bedre og bedre Maskiner til at lave kunstig Is, der er ganske anderledes