Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

J. C. Jacobsen. 295 særligt dog saadan, som kan komme Bryggeri-Indu- strien til gode, 2) til Understøttelse af Videnskabs- mænd og til videnskabelige Arbejders Fremme og 3) til det nationalhistoriske Musæum paa Frederiksborg Slot. Det sidstnævnte Musæum er udelukkende grundet for Jacobsens Penge. Til Gjen- opførelse af Slottet efter Branden i 1859 har han des- uden ydet store Bidrag; ligeledes til det kongelige Teaters Ombygning og Udstyrelse, til den botaniske Haves Anlæg, til Ørstedsparken og til Ørsteds Statue. Det er ikke tilfældigt, at Jacobsen knyttede sin store Gave til den Dag, da Mindesmærket for vor store Naturgransker blev rejst i det smukke Anlæg, der bærer hans Navn. Da han engang holdt et Foredrag i den tekniske Forening om »Bryggeri-Industriens Fremskridt i de sidste halv- tresindstyve Aar«, sagde han, sikkert med Hen- blik til, hvordan det var gaaet ham selv: »Det var først, da Naturvidenskaberne bleve gjorte tilgænge- lige for alle ved populære Forelæsninger — blandt hvilke vor berømte Ørsteds fortrinlige Foredrag over Kemi og Fysik særlig udmærkede sig ved den i høj Grad vækkende Indflydelse, de udøvede pan hans Tilhørere, — at det begyndte at dages, idet de Industridrivende fik Øjet op for den store Be- tydning, som Indsigt i Naturens Love har for dem.« J. C. Jacobsen har paa mange Maader støttet Kunstnere og Videnskabsmænd og taget virksom Del i saare meget, der vedkom Fædrelandet i det hele eller særligt Kjøbenhavns Kommune. Han har sørget godt for sine Arbejdere; Lønnen har i Driftsaaret 1890—91 i Gjennemsnit været omtrent 1500 Kr. til hver af Fabrikkens omtrent 200 faste