Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Carl Jacobsen. 297 ske Ølsorter, da det særlig var Bajerskø], hvorefter Begjæret bestandig blev større. Efter nogen Vak- len besluttede J. C. Jacobsen at drive Mellem- bryggeriet sammen med Gl. Carlsberg og foreslog Sønnen at bygge et stort selvstændigt Bryggeri. Den første Sten til Ny Carlsberg blev lagt i Foraaret 1880, og tre Aar efter stod det næsten fuldt færdigt. Det er kommen dette Bryggeri til gode, at dets Ejer, trods det at han endnu stod i sin første Manddoms fulde Kraft, havde en usædvanlig rig Erfaring fra en til Dels selvstændig Virksomhed paa en stor og god Fabrik af samme Slags. I den tek- niske Forenings Tidsskrift er der af V. Rosing givet indgaaende Oplysninger om en Del af de Ting, som udmærke Ny Carlsbergs storartede Bryggeri. Derefter skal exempelvis anføres noget om Gulvmalteriet87. Naar man i Lande med ud- præget Fastlandsklima er nødt til at bruge under- jordiske Maltgjørerier, saa tillader Danmarks stærkt fugtige og temmelig varme Luft, at man efter engelsk Mønster bygger overjordiske Rum til dette Brug. Gulvene i disse ere paa Ny Carlsberg be- lagte med Stenplader fra Solnhofen-Bruddet i Mellem- franken; det er der, at man finder den Stenart, som bruges i alle litografiske Anstalter; hvad disse ikke kunne anvende, afsættes til Gulvfliser, som i et Maltgjøreri formenes at have store Fortrin for Asfalt eller Beton. Vægge og Lofter i Ny Carlsbergs Malterier ere beklædte med en Farve, der giver dem et emaljelignende Udseende og hindrer Væxten af Skimmelsvampe. Det vil ved denne Indretning af Maltgjøreriet falde i Øjnene, at alt er anlagt paa den størst mulige Renlighed, og dette vil man