Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Carl Jacobsen.
297
ske Ølsorter, da det særlig var Bajerskø], hvorefter
Begjæret bestandig blev større. Efter nogen Vak-
len besluttede J. C. Jacobsen at drive Mellem-
bryggeriet sammen med Gl. Carlsberg og foreslog
Sønnen at bygge et stort selvstændigt Bryggeri.
Den første Sten til Ny Carlsberg blev lagt i
Foraaret 1880, og tre Aar efter stod det næsten
fuldt færdigt.
Det er kommen dette Bryggeri til gode, at
dets Ejer, trods det at han endnu stod i sin første
Manddoms fulde Kraft, havde en usædvanlig rig
Erfaring fra en til Dels selvstændig Virksomhed paa
en stor og god Fabrik af samme Slags. I den tek-
niske Forenings Tidsskrift er der af V. Rosing
givet indgaaende Oplysninger om en Del af de
Ting, som udmærke Ny Carlsbergs storartede
Bryggeri. Derefter skal exempelvis anføres noget
om Gulvmalteriet87. Naar man i Lande med ud-
præget Fastlandsklima er nødt til at bruge under-
jordiske Maltgjørerier, saa tillader Danmarks stærkt
fugtige og temmelig varme Luft, at man efter
engelsk Mønster bygger overjordiske Rum til dette
Brug. Gulvene i disse ere paa Ny Carlsberg be-
lagte med Stenplader fra Solnhofen-Bruddet i Mellem-
franken; det er der, at man finder den Stenart,
som bruges i alle litografiske Anstalter; hvad disse
ikke kunne anvende, afsættes til Gulvfliser, som i et
Maltgjøreri formenes at have store Fortrin for Asfalt
eller Beton. Vægge og Lofter i Ny Carlsbergs Malterier
ere beklædte med en Farve, der giver dem et
emaljelignende Udseende og hindrer Væxten af
Skimmelsvampe. Det vil ved denne Indretning
af Maltgjøreriet falde i Øjnene, at alt er anlagt
paa den størst mulige Renlighed, og dette vil man