Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

20 Middelalderlige Bygninger. Saa laa det lige for Haanden at tage Leret og forme det i lige store Stykker og enten soltørre disse Stykker eller brænde dem i Ilden. — Nild el t a et er dannet paa samme Maade; det er en Bugt paa den østligste Del af Afrikas Nordkyst, der er bleven fyldt med den fede Lerjord, som Nilen førte med sig; det var af Nildeltaets Ler, at Jøderne maatte stryge Tegl10. Men allerede længe før Abrahams Æt kom til Ægypten, havde Landets Folk, som dog havde Brudsten nok, og det baade haarde og bløde, baade Granit og Kalksten, brændt Mursten, ja endog opført en Pyramide af Teglsten. Men det kunde ikke være anderledes, end at Ægypterne til Templer og Slotte, der skulde staa gjermem lange Tider, i Re- gelen foretrak Kvadere af naturlige Sten. Derfor have deres Bygninger ogsaa faaet en ganske anden Varighed end Kaldæernes. Grækerne have i rigt Maal gaaet i Skole hos Ægypterne; det mest ejendommelige ved deres Bygningskunst, som knytter sig til deres prægtige Søjler, viser tilbage til ægyptiske Forbilleder. De have ogsaa lært at bruge Leret til Tegl lige saa vel som til Pottemagerarbejde. Men naar de skulde rejse et Tempel, da holdt de sig helst til den na- turlige Sten, især til det skinnende hvide Marmor; paa deres ypperste Bygninger var endog Taget af Marmor. Romerne have gjort en mere udstrakt Brug af kunstige Sten, og hvor de trængte frem over Al- perne, opførte de ogsaa Teglværker. Men naar det fortælles, at Kejser Avgustus roste sig af, at han modtog et Rom af Ler, men efterlod et Rom af Marmor, saa viser det, at man ogsaa her stilede efter at komme ud over Brugen af de brændte