Styrkeberegninger

naar det ikke er udsat for Rystelser; ved Hjul derimod, hvis Tænder ere stærkt udsatte for Slid, giver man disse en flerfold Sikkerhed. 10. Det fremgaar af det Anførte at den Strækning eller Sammentrykning, som Kræfter eller Byi’der foraarsage, altid maa holdes indenfor Spændigheds- grænsen, og at den Spænding, man giver et Legeme, er bestemt ved det Antal Kilogrammet, der virker paa en Kvadrat Millimeter, eller det Antal Pund, der virker paa en Kvadrattomme; naar man saaledes t. Ex. har givet ' p ■ o en Læderdrivrem en Spænding af ‘/s Kilogram eller 270 Pund, saa betyder dette, at Remmens Tversnit er udsat for et Træk af 1/e Kilogram pr. Millimeter, eller 270 Pund pr. Tomme, og Værdien af Spændingen bliver altsaa lig Værdien for Sikkerhedskoefficienten i de Tilfælde, hvor man bereg- ner Legemernes Maal for Holdbarhed. Sættes derfor: g = Spændingen. g = Sikkerhedsgraden. S = 2. 3. 4. o. s. v. betyder altsaa en; to, tre eller fire Fold Sikkerhed, r£ = Bære Evnens Koefficient. — Sønderrivnings Koefficienten, saa bliver: S — — eller S = — ......................................(1) S( v Saaledes bliver ifølge Nr. 9, for Metaller: T K S ” 2 eller s “ 6 ’ °g for Træ og Sten: 5 •- „ __ K S 0 “ 10. 11. Alle Værdi-Angivelser, der benyttes for Legemenernes Spændighedsgrænser og største Styrke, ere G-jennemsnitsværdier af talrige Forsøg, der ere gjorte til forskjellige Tider og paa forskjellige Steder, og passe derfor ikke til Materialier fra et bestemt Sted; ved meget vigtige Anvendelser af Materiale, bør man derfor først undersøge Styrken af det, der skal benyttes, helst Styrken ved Elasticitetsgrænsen, Saadanne Undersøgelser har man navnlig gjort med Jern til store Brobygninger, forinden man har bestemt Styrke- forholdene. Forsøgene gjøres med mindre Stykker, der tages af de større Stykker ved at afhugges eller afhøvles, t. Ex. af Jernplader, af Vinkeljern, T Jern eller I Jern tages en Strimmel af en passende Størrelse. 1*