Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
2 Ki'aftretningen, af 1 Millimeter for fransk Maal, og 1 Q Tomme for dansk, norsk og svenk Maal, og den Belastning i Kilogrammer for fransk Vægt, eller i Pund for dansk, norsk og svenk Vægt, som forlænger et Legeme med. dette Tversnit til Spændighedsgrænsen, kaldes Koefficienten for Bære Evnen eller for Spændighedsgrænsen (Elasticitetsgrænsen). 7. For at kunne udregne en hvilken somhelstVorlængelse i Forhold til en given Kraft eller Belastning, har man vedtaget at tænke sig Legemet forlænget til det Dobbelte af dets oprindelige Længde, og den Vægt, som dertil vilde ud- fordres, bestemmer man ved at dividere Koefficienten for Spændighedsgrænsen med Værdien for Strækningens Størrelse ved samme Grænse i Forhold til Legemets Længde, Koefficienten kalder man Spændigheds- (Elasticitets)- Koef- ficienten, der saaledes ikke betegner nogen Værdi for et virkeligt existerende Forhold, men kun er en vedtagen Regneværdi TilFxempel: for Egetræ er Spændighedsgrænsens Koefficient lig 2740, og Strækningen ved denne Grænse udgjør Vgoo af Længden, hvorefter Spændigheds-Koefficienten altsaa bliver: 2740 . —j— = 1,644,000 for dansk og norsk Maal og Vægt. ( 6Ö0 ) 8. Et Legemes største Styrke (absolute Styrke) bestemmes ved den mindste Kraft, der frembringer dets Sønderrivning, og Talværdien for den mindste Byrde i Kilogrammer eller Pund, der sønderriver et Legeme af 1 Q Millimeters eller 1 Q Tommes Tversnitsflade kaldes SønderrivnincjS-Koeffi- Cienten. Den Kraft eller Byrde, hvortil man indskrænker Belastningen for at undgaa Brud, kaldes^Sikkerheds-Koefficienten. Hule Legeniers Sønderrivning kalder man sædvanlig for Sprængning. 9. Iagttagelser have godtgjort, at de Kræfter eller Byrder, som cylindriske og prismatiske Legemer udsættes for, bør, for at sikre imod Brud, ved Stræk- ning eller Bøjning ikke overskride: I for Træ og stene: en Tiendedel, og for Metaller: en Sjettedel af Brudbelastningen, eller: • —i t l r ( f t for Metaller: Halvdelen af Rære-EvnensjBelastning. Man siger idisse Tilfælde, at man giver Legemet en tifold eller S8X- fold Sikkerhed mod Brud, eller en tofold Sikkerhed indenfor Spændigheds- grænsen. Ved Metalgjenstande, der udsættes for Stød og Rystelser regner man dobbelt saa stor en Sikkerhed, som anført, eller 1/i2 af Brudbelastningen, f 4 af Bære Evnens Belastning). I Almindelighed maa der ved Styrkebestemmelserne tages Hensyn til, hvorvidt Materialet er mere eller mindre udsat for at lide af Vejrligets Ind- flydelse, af Slid o. d. 1., og om det skal benyttes i kort eller lang Tid; saa- ledes vil det t. Ex. være tilstrækkeligt at give Træværk i Bygningsfaget, der kun skal benyttes i et Par Aars Tid, en 5 Fold Sikkerhed imod Brud.