Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Ki'aftretningen, af 1 Millimeter for fransk Maal, og 1 Q Tomme for dansk,
norsk og svenk Maal, og den Belastning i Kilogrammer for fransk Vægt,
eller i Pund for dansk, norsk og svenk Vægt, som forlænger et Legeme med.
dette Tversnit til Spændighedsgrænsen, kaldes Koefficienten for Bære
Evnen eller for Spændighedsgrænsen (Elasticitetsgrænsen).
7. For at kunne udregne en hvilken somhelstVorlængelse i Forhold til en given
Kraft eller Belastning, har man vedtaget at tænke sig Legemet forlænget til
det Dobbelte af dets oprindelige Længde, og den Vægt, som dertil vilde ud-
fordres, bestemmer man ved at dividere Koefficienten for Spændighedsgrænsen
med Værdien for Strækningens Størrelse ved samme Grænse i Forhold til
Legemets Længde, Koefficienten kalder man Spændigheds- (Elasticitets)- Koef-
ficienten, der saaledes ikke betegner nogen Værdi for et virkeligt existerende
Forhold, men kun er en vedtagen Regneværdi TilFxempel: for Egetræ er
Spændighedsgrænsens Koefficient lig 2740, og Strækningen ved denne Grænse
udgjør Vgoo af Længden, hvorefter Spændigheds-Koefficienten altsaa bliver:
2740
. —j— = 1,644,000 for dansk og norsk Maal og Vægt.
( 6Ö0 )
8. Et Legemes største Styrke (absolute Styrke) bestemmes ved den mindste
Kraft, der frembringer dets Sønderrivning, og Talværdien for den mindste
Byrde i Kilogrammer eller Pund, der sønderriver et Legeme af 1 Q
Millimeters eller 1 Q Tommes Tversnitsflade kaldes SønderrivnincjS-Koeffi-
Cienten. Den Kraft eller Byrde, hvortil man indskrænker Belastningen for
at undgaa Brud, kaldes^Sikkerheds-Koefficienten.
Hule Legeniers Sønderrivning kalder man sædvanlig for Sprængning.
9. Iagttagelser have godtgjort, at de Kræfter eller Byrder, som cylindriske og
prismatiske Legemer udsættes for, bør, for at sikre imod Brud, ved Stræk-
ning eller Bøjning ikke overskride:
I for Træ og stene: en Tiendedel, og for Metaller: en Sjettedel af
Brudbelastningen, eller:
• —i t l r ( f t
for Metaller: Halvdelen af Rære-EvnensjBelastning.
Man siger idisse Tilfælde, at man giver Legemet en tifold eller S8X-
fold Sikkerhed mod Brud, eller en tofold Sikkerhed indenfor Spændigheds-
grænsen.
Ved Metalgjenstande, der udsættes for Stød og Rystelser regner man
dobbelt saa stor en Sikkerhed, som anført, eller 1/i2 af Brudbelastningen, f 4
af Bære Evnens Belastning).
I Almindelighed maa der ved Styrkebestemmelserne tages Hensyn til,
hvorvidt Materialet er mere eller mindre udsat for at lide af Vejrligets Ind-
flydelse, af Slid o. d. 1., og om det skal benyttes i kort eller lang Tid; saa-
ledes vil det t. Ex. være tilstrækkeligt at give Træværk i Bygningsfaget,
der kun skal benyttes i et Par Aars Tid, en 5 Fold Sikkerhed imod Brud.