Styrkeberegninger

1. Forklaringer. 1? 1. I ør en Bygningsgjenstand eller en Maskingjenstand kan konstrueres, maa vigtigste Maal bestemmes ved en Styrkeberegning. 2. For at kunne gjøre en Styrkeberegning, maa den Kraft eller den Byrde, der paavirker Gjenstanden, være bekjendt, hvortil udfordres enten en Erfaring eller en Udregning, der, som oftest, henhører under Statik, Mekanik eller Maskinisere, og som er afhængig af de Forhold, hvorunder Gjenstanden vir- ker eller paavirkes. 3. De Hovedforhold, hvorunder Kræfter eller Byrder paavirke Materialiernes Styrke eller Modstands-Evne kunne henføres til: Strækning eller Træk efter Længden, Sammentrykning, Forskydning, Bøjning, Vridning, Samtidig Strækning og Bøjning, Samtidig Vridning og Bøjning. 4. Indenfor en vis Grænse af Belastning eller Kraft-Paavirkning voxer Lege- mernes Strækning eller Forlængelse næsten forholdsviis med Belastningen eller Kraften, og indenfor denne Belastning eller Kraft antage Materialierne, ved dennes Ophør, paa en meget ringe Del nær, igjen deres oprindelige Længde, hvisaarsag denne Forlængelse kaldes den spændige eller elastiske Forlængelse, i Modsætning til den vedvarende Forlængelse, som finder Sted naar Belastningen eller Kraften er saa stor, at Materialierne ved Paavirknin- gens Ophør ikke igjen indtage den opi’indelige Længde. Den største spændige Forlængelse kaldes Legemets Spændighedsgrænse (Elasticitetsgrænse) eller Bære Evne. 5. Legemernes Modstand mod Strækning voxer med Overfladernes Størrelse, dog ikke nøiagtig i samme Forhold; se t. Ex. Smedejernet i Tabel Nr. 29. '3 6. Til Angivelse af Bære-Evnen benyttes en Gjennemsnitsflade, lodret paa 1