Styrkeberegninger

125 kan Størrelsen af de forskjellige Tversnit beregnes efter de for dem særskilt angivne Formler i det Foregaaende. Fig. 139—141 vise Exempler paa saadanne udregnede Former. 179. I Reglen anvendes Former, der kun nærme sig de beregnede Former, idet man vælger retlinede Figurer, ved at lade de rette Linier omslutte de be- regnede krumme Linier. Se Fig. 142. 180. I de anførte Tilfælde er der ikke taget Hensyn til Stængernes egen Vægt, da den i Reglen ikke har Betydning i Forhold til de trykkende Kræfter; men der er selvfølgelig Intet til Hinder for at indføre den i Beregningerne. 181. Bøjningerne blive meget større ved Stænger med lige Styrke imod Bøjning i ethvert Tversnit end ved Stænger med ens Tversnit i hele Længden, og den kan endog i visse Tilfælde blive dobbelt saa stor, som for sidstnævnte Stænger. J. Stænger, der hvile vandret paa 3 eller flere Støtter, og tynges af Byrder imellem Støtterne. 182. Naar en Drager hviler paa flere end 2 Støtter, kan der forekomme mange forskjellige Tilfælde for Støtternes indbyrdes Afstande eller Byrdernes Stør- relse og Angrebspunkter. For de mest almindelige praktiske Tilfælde, hvor Støtterne have lige stor Afstand fra hinanden, og Byrderne enten ere lige store, med Angrebspunkter midt imellem Støtterne, eller ere ens fordelte over hele Længden, har Ingenieur Rebhann o. f. A. udviklet Formler, og Professor Weisbach har udarbejdet en Tabel, hvorefter Trykkene imod Støtterne og Værdien for Tversnitsmodellen W er anført med den Nøjagtighed, som er tilfredsstillende for Praxis. Naar man sætter, see Fig. 143: | = Længden fra Midte til Midte imellem to Støtter, P = det Tryk, som finder Sted midt imellem to Støtter, og naar man antager, at alle disse Tryk ere lige store, Q = det ens fordelte Tryk, som finder Sted imellem to Støtter, og man antager alle disse Tryk lige store, saa er: