Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
Trykkene imod Sletterne kunne bestemmes ved Summen af Trykkene
fra to ved en Støtte liggende Dragerstykker efter Anvisning under Nr. 110
og 167.
K. Naar en Drager ligger i en skraa Stilling paa flere Støtter.
186. I dette Tilfælde fordele Trykkene sig i samme Forhold, som er anført fol-
den vandret liggende Drager. Støtter den skraatliggende Drager sig imod
vertikale Støtter af Mur eller Træ, og disses Endeflader ere vandrette, saa
virke de udregnede Tryk med fuld Værdi imod Støtterne; ere Endefladerne
derimod skraa, eller ere Støtterne stillede skraat imod Dragerne, saa op-
løses hvert Tryk imod sit Støttepunkt i Sidetryk, hvorefter Drageren da
tillige faaer en Spænding i Længderetningen.
De nævnte Kræfters Opløsning i Sidekræfter kan simpelt udføres efter
Anvisningerne under Afsnit G Nr. 174. Dragemes Bøjningsmodstand be-
stemmes for Stykkerne imellem Støtterne efter Anvisning under Nr. 174,
see tillige Nr. 209 til 215.
L. Styrken af Gjenstande. der ere sammensatte af flere enkelte
Stykker.
187. I det Foregaaende er forudsat, at Gjenstandene udgjorde en uaflnudt
sammenhængende Materie af Træ eller Metal, eller, at Materien vai, hvad
man kalder homogen:, dette er ikke altid Tilfældet, da man ofte maa danne
større Stykker af flere mindre, og nødsages til at gjennembryde Stykkerne,
dels med Huller for Bolte, Skruer eller Nagler, dels med Indsnit for Tapper
o. desl., hvorved Styrken svækkes.
188. Naar man har været i Stand til at forbinde flere Stykker saaledes, at
Styrken kan ansees for at være lige saa god, som om Stykkerne vare
homogene, og man ikke formaaer nøje at bestemme de enkelte Stykkers
Modstands-Evne, saa betragtes Materialet som det Sletteste i sin Slags, og
Styrken beregnes efter de svageste Koefficienter.
189. Træforbindelser, som Fig. 145, hvorved Forbindelsen skeer med Bolte
eller med Jernbaand, beregnes ved at benytte 2/a S istedelfor S og 2/s E
istedetfor E, naar to Bjælker ligge paa hinanden; men kun V2 S eller V2 E,
naar der ligge 3 Bjælker paa hverandre.
Anvendes Fortanding, Fig. 146, benyttes 3A S eller 3A E.
Anvendes Fortanding med Kiler, Fig. 147 og 148 af godt, haardt Træ,
benyttes 4/5 S eller Vs E.