Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
188 Trykkene imod Sletterne kunne bestemmes ved Summen af Trykkene fra to ved en Støtte liggende Dragerstykker efter Anvisning under Nr. 110 og 167. K. Naar en Drager ligger i en skraa Stilling paa flere Støtter. 186. I dette Tilfælde fordele Trykkene sig i samme Forhold, som er anført fol- den vandret liggende Drager. Støtter den skraatliggende Drager sig imod vertikale Støtter af Mur eller Træ, og disses Endeflader ere vandrette, saa virke de udregnede Tryk med fuld Værdi imod Støtterne; ere Endefladerne derimod skraa, eller ere Støtterne stillede skraat imod Dragerne, saa op- løses hvert Tryk imod sit Støttepunkt i Sidetryk, hvorefter Drageren da tillige faaer en Spænding i Længderetningen. De nævnte Kræfters Opløsning i Sidekræfter kan simpelt udføres efter Anvisningerne under Afsnit G Nr. 174. Dragemes Bøjningsmodstand be- stemmes for Stykkerne imellem Støtterne efter Anvisning under Nr. 174, see tillige Nr. 209 til 215. L. Styrken af Gjenstande. der ere sammensatte af flere enkelte Stykker. 187. I det Foregaaende er forudsat, at Gjenstandene udgjorde en uaflnudt sammenhængende Materie af Træ eller Metal, eller, at Materien vai, hvad man kalder homogen:, dette er ikke altid Tilfældet, da man ofte maa danne større Stykker af flere mindre, og nødsages til at gjennembryde Stykkerne, dels med Huller for Bolte, Skruer eller Nagler, dels med Indsnit for Tapper o. desl., hvorved Styrken svækkes. 188. Naar man har været i Stand til at forbinde flere Stykker saaledes, at Styrken kan ansees for at være lige saa god, som om Stykkerne vare homogene, og man ikke formaaer nøje at bestemme de enkelte Stykkers Modstands-Evne, saa betragtes Materialet som det Sletteste i sin Slags, og Styrken beregnes efter de svageste Koefficienter. 189. Træforbindelser, som Fig. 145, hvorved Forbindelsen skeer med Bolte eller med Jernbaand, beregnes ved at benytte 2/a S istedelfor S og 2/s E istedetfor E, naar to Bjælker ligge paa hinanden; men kun V2 S eller V2 E, naar der ligge 3 Bjælker paa hverandre. Anvendes Fortanding, Fig. 146, benyttes 3A S eller 3A E. Anvendes Fortanding med Kiler, Fig. 147 og 148 af godt, haardt Træ, benyttes 4/5 S eller Vs E.