Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
Anvendes indfalsede Mellemstykker og aabne Rum, i Forbindelse med
Bolte eller Jernbaand, Fig. 149, saa benyttes 2/s—3/a S eller 2/s—3A E.
Ere Mellemstykkerne ikke indfalsede, som Fig. 150, benyttes V2—2/s S
eller V2—2/s E istedetfor S eller E.
190. Foruden de Forbindelser, der forøge Højden, gjøres undertiden tillige For-
bindelser for at forstørre Længden; i saa Tilfælde maa Værdierne for Spæn-
dingerne S og E end yderligere nedsættes.
191. Ved sammeiinettede Jernplader lide ikke alle Netnagler lige store Spæn-
dinger. naar Netteraderne ligge i Tversnittets Højderetning; 'man maa derfor
benytte qp S og <p E istedetfor S og E ved Styrkens Beregning; Værdierne
for ep tages efter Tabellen under Nr. 108, (Netningers Styrke).
XV. Vridning.
192. Naar en Stang eller Axel, Fig. 151, tænkes fast i den ene Ende, og den
anden Ende drejes, t. Ex. ved en Kraft P paa en Vægtstangsarm c d = R,
saa vil en ret Linie a b paa Overfladen, parallel med Axen g c, faa en
krum Form a f; en lignende Form faa alle de fine Fibrer, hvoraf Stangen
kan tænkes dannet, og denne Virkning kaldes Vridning eller Snoning.
Jo længere Fibrene ligge fra Midten desto mere sno de sig, og derved
fremstaaer en særegen Forlængelse, der udgjør Modstanden imod Vridningen.
193. Foruden det Tilfælde, at den ene Ende er fast, gives der, t. Ex. ved om-
drejende Axler, Tilfælde, hvor forskjellige Organer, saasom Tandhjul, Rem-
skiver og Vægtstænger, se Fig. 153, virke i modsat Retning, og derved
foraarsage Vridning.
194. Det er indlysende, at Modstanden mod Vridning er afhængig af Gjennemsnits-
fladens Størrelse, da der strækkes flere Fibrer i samme Forhold, som denne
Flade forstørres; men da Modstanden er forskjellig ved de forskjellige
Fibrer, efter deres Afstande fra Midten, og da de inderste Fibres Afstand
fra Axen er = 0, idet at Fibrene selv udgjøre Axen, og Afstanden til de
yderste Fibre, t. Ex. i et Cirkelsnit, er = r, saa kan man sætte Middel-
r
afstanden af alle Fibrer i et Cirkeltversnit ■== —, som Fællesafstand for et
almindeligt statisk Moment, og man faaer da, som Modstand for hele Tver-
I* 71 TI
snittet i et cylindrisk Lefi?err.e: r2 X n X = -jr r3 — d3, naai’
2 2 Ib
17