Styrkeberegninger

131 199. med G; dens Størrelse angives til 2/s af Elasticitetskoefficienten E (Grashof: 3/s til 2/5 E) hos de Forfattere, der have bestemt Værdien ved theoretiskc Udviklinger. Morin har i Modsætning til disse Angivelser fundet en anden Værdi for Støb ejern. Efter Morin har G følgende Værdi, i afrundede Maal, naar Legemets Længde regnes i Meter eller Fod. Fyrretræ og Egetræ. Støbéjern. Tysk Staal og blødt Smedejern. Stangjern. for fransk Maal .... 0,4 2 6 6,66 for dansk og norsk Maal 46,000 228,300 685,000 761,000 for svensk Maal .... 51,000 253,200 759,600 842,000 o p 201. Kobber har dobbelt saa store Værdier som Støbejern. I det Følgende betegner: a = Længden af Buen a b, Fig. 152, som et Punkt forrykkes ved Vridning, naar Radius a C = 1. P == Vridningskraften i Pund eller Kilogram. R — Længden i Tommer eller Mili. af Vægtstangsarmen for Kraften P. (se Fig. 153). L — Afstanden i Fod eller Meter imellem to Vridningsorganer. cp = Vridnings vinklens Størrelse i Grader. Ifølge de givne Forklaringer bliver: PRL ................................................. a GJp........................................................ <303> og da Periferien ved Radius = 1 er = 2 ti, saa bliver —- = den Part 2 71 360° af hele Periferien, som Vridningsvinklen udgjør, altsaa er a X --— = An- 2 n tallet af Grader, og Vridningsvinklens Størrelse i Grademaal er: o _ 3600 v PRL * X'GJp 07,325 PRL ............. GJp.............. (304) Exempel. Udregnes Vridningsvinklen for et Staalboer af l"s Diameter og 5' langt, saa er for ct Kanonbor, efter Formel 151, naar Kraftens Angrebspunkt regnes i Borets Overflade, F—• ___