Styrkeberegninger

enkelte Modstandsniomenter (i Antal Hestes Kraft) og deres Afstande fra Kraftyderen, og dividere denne Sum med hele Kraftydelsen i Antal Hestes Kraft. Exempel, Afgives der ialt 4 Hestes Kraft paa en Længde af 40 Fod, saaledes: 1 Hestes Kraft i 8 Fods Afstand fra Kraftyderen, V 2 — — i 24 — — — V « - — i 32 — — - 2 — — i 40 — - — saa er Middel-Vridningsmomentets Afstand: (1 X 8) + (>/2 X 24) + ('/= x 32) + (2 x 40) -----------------------------------------------------= r 0(1. 4 og denne Værdi benyttes i Formlerne 304 og 309a. 207. Er en lang Axel samlet af flere Stykker ved at kobles sammen nied Muffer, saa kan Tykkelsen af de enkelte Stykker udregnes hvert for sig, og Axlen, om ønskes, gives forskjellig Tykkelse, idet man tager Hensyn til, hvilke Organer, der vride hvert Stykke især. Som Exempel tjener Fig. 154, hvorved alle Vridningsorganerne Ni N2 Mi vride Axelstykket Ai, der altsaa beregnes efter dem Alle; Axelstykket A2 vrides derimod kun af N> Ns Né og As af N3 og N4, saa at As altsaa kan blive meget tyndere i Diameter end Ai. Alt under Forudsætning af, at Kraften udgaaer fra Enden B. 208. Ved Beregning af Styrken mod Vridning for Axlcr med Vægtstænger eller Krumtapper benyttes 0,64 P istedetfor P, fordi Momentet P R er forskjelligt i Omdrejningsplanet; og for Krumtapper, der bevæges direkte fra en Damp- cylinder, benyttes kun 0,4 P istedet for P, naar P udtrykker Damptrykket i Kjedlen, multipliceret med Stemplcts Overflade i Kvadrattommer eller Kvadratmil!.; den omtalte Dampspænding anvendes nemlig ikke udelukkende til Vridning, og for Krumtappen gjælder den ovenfor anførte Bemærkning om Vægtstænger. XVI. Styrke mod forskjellige Slags samtidige Kraftpaavirkninger. 209. Det er under Nr. 3 blevet anført, at Kræfter eller Byrder kunne paavirke Legemerne saaledes, at der findei' en samtidig Sammentrykning og Bøjning Sted, eller en samtidig Strækning og Bøjning. Beregningen af Styrken til at modstaa disse Paavirkninger er noget forskjellig fra de hidtil omhandlede Styrkeberegninger, og nogle af de hyppigst forekommende Tilfælde afhandles desaarsag i det Følgende. 210. I simple Tilfælde, hvor det ikke kommer an paa med nogen høi Grad af