Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Naar en Kjætting skal forbindes med ct større Kjædeled, t. Ex. med en
Ankerring o. d. I., anvendes en Heks af passende Størrelse.
Naar Heksen er til Hinder for Kjædens Anvendelse, benyttes Støbestaals
Hekso i Form som almindelige Kjædeled, men dannede tf 2 Halve, so
Fig. 35.
1. Naar en Kjætting skal kunne dreje sig om sin Længdeaxe, saa anvendes
en Virvel (Warrel eller Warl). Fig, 36 viser dennes engelske Normal-
konstruktion.
En stor Virvelring, navnlig til Brug for saakaldte Strandkjæder, med Led
som Fig. 31, er viist i Fig. 37. Man kan ihekse 3 Kjædehekse i Ringen
og.2 i Heksen (Forbindelsen kaldes for: at hekse i, Adskillelsen: at hekse
ud). Enheden for Forholdstallene ved Virvelringen er Tykkelsen af Jernet
i de Kjættinger, der hekses i Ringen.
2. Tykkelsen af en Rundjerns-Ring, der skal kunne taale et bestemt Træk,
uden at forandre sin Form, og have lige stor Styrke med Kjæder, der skulle
kunne taale samme Træk, kan bestemmes efter Fig. 37; men den der an-
givne Tykkelse passer dog kun til den Diameter, som Ringen har i Forhold
til Kjædejernets Tykkelse; ved en større Diameter bliver Tykkelsen betydelig
større. Efter Grashofs Festigkeifslehre, hvori Formlen for Ringtykkelser cr
udviklet ved Hjælp af Integralregning, bliver:
2 / « P ,
r = y llvon
P == Halvparten af Trækkraften i Ringen.
r = Ringens halve Tykkelse.
p
ct = Koefficienten til i nedenstaaende Formel for Værdien af S.
S = den største Spænding, der forekommer i Ringen. Spændingen
er nemlig forskjellig i forskjcllig Punkter af Ringen; den største
Værdi er:
s _ 2. f4 JL , 3 , _L , 5 r , x P
s - » V* r + 3 + R + 4 X R2 +•••■} jT,
hvoi’i R — Ringens Radius fra Midten til Midten af Jerntykkelsen.
t = Flade-Indholdet af et enkelt Snit igjennem Ringen, alttaa = r2 n.
Man finder derefter:
D
for y = 2................. 3..........4.
P P P
S = 7,51 . 9,85 . . . • 12,3 -=r O. S. f.
■ r r
ot = 7,52..........9;8ö ...... 12,8.