Styrkeberegninger

Spændingen S kan sættes lige stor med Spændingen i Kjæder, alttaa: Mm. I) 7 Kil. pr. ", 2) 9600 pr. □" d og n, 3) 10,000 pr. " sv. eller den halve Værdi af Prøvevægten. p Exempel. For en Ring af Forholdet — = 2, og som skal kunne taale r et Træk af 3500 få dansk, bliver Tykkelsen — 2 r, altsaa — n 1 / 7,52 X 1750 _ , m ~ V ~q------\z opaa—' — 1>28 Tomme, og r -■= 0,64, og R — 1,28 lomme, 1 ø:i4 X "oOO Kjædeskiver og Kjædevalsér gives cn Diameter lig 24 til 26 d, maalt til Midten af Kjæden paa Anlægsfladen. For at giv'e ct godt Anlæg, ind- drejes en Rille, Fig. 38, i Skiven eller Valsen, eller man vælger en Form, som Fig. 39; denne nyere Form anstrenger Kjæden mindre end den først- nævnte ældre Form. Krogene eller Hagerne, der anbringes i Kjættinger for at løfte Byrderne, maa konstrueres og udføres med stor Omhu. De gives svære Dimensioner, da deres Form medfører en Paavirkning af samtidig Strækning og Bøjning, og da en Brydning kan foi’aarsage store Tab og Ulykker. Fig. 40 og 41 vise to enkelte Hager eller Kroge. Ved Fig. 40 bæres Byrden af cn Skrue; Diameteren af dens Hals eller Stamme kan derfor be- regnes efter Morins Formol: 1) di = 0)67 /P ...........................................................(43) 2) dl == 0,0182 ]/ P .................................................. (44) 3) di = O,oi77 ]/ P ♦ .................................................. (45) naar P = Byrden, der hænges i Krogen. Do øvrige Maal bestemmes efter Reuleaux i Forhold til di som Enhed. (Ogsaa Graskof har en videnskabelig udviklet Beregningsmaade.) Er w = Vidden af Hagens Øje, som man i Reglen gjør 3 Gange større end Kjædejerncts Tykkelse, eller omtrent lig 2 (I•, alt dog eftersom Hagen skal kunne fatte ct eller flere Kjædeled eller en tyk Hampegarns Sejsing, og er h — Højden af Hagens Ryg, der for det Meste bliver omtrent lige stor med w. saa har man følgende Formel for Størrelsen af h: h = 1,3 t......................................<46) Denne Formel gjælder for samtidig Strækning og Bøjning, som i det Følgende vil blive afhandlet, og fordrer en flere Gange gjentaget Udregning, indtil h faaer en saadan Værdi (naar w og d ere bestemte), at Værdierne paa begge Sider af Lighedstegnet blive lige store.