Betænkning fra det af Dansk Ingeniørforening nedsatte Udvalg angaaende Fremtidige Hovedtrafiklinjer mellem København og Nabokommunerne

15 — For Ringvejenes Vedkommende bør den mindste Bredde være 25 m, og for de under C nævnte sekundære Veje mindst 20 m. Udvalget vil dog ikke undlade at gøre opmærksom paa, at Bebyggelsen, selv ved de sekundære Veje, burde holdes \21/i m fra Vejens Midte, saaledes at Frem- tidens Trafikmuligheder kan tilfredstilles. Udvalget er klar over, at Sognekommunerne ikke selv i Almindelighed vil kunne fremskaffe disse store Vejbredder, men da det her gælder om Hovedveje, som skal tjene hele Amtet og delvis ogsaa Naboamterne, maa man i de enkelte Tilfælde søge Sagen ordnet ved Overenskomst eller paa anden Maade. Der bør i alle Tilfælde snarest muligt træffes Foranstaltninger til at sikre, at nye Bebyggelser holdes i den til Vejenes fremtidige Bredde svarende Afstand fra Vej- midte, men hertil har man for Tiden ikke fornøden Lovhjemmel. Det er Udvalget be- kendt, at der af Dansk Ingeniørforenings tekniske Vejkomité er indbragt Forslag til Lov, sigtende til at skabe saadan Lovhjemmel, og Udvalget ønsker at yde denne vigtige Sags Gennemførelse sin Støtte. V. FORSLAGENES GENNEMFØRELSE. Lov om Byplaner af 18. April 1925 giver Kommunalbestyrelserne i Købstæ- derne, København og Frederiksberg samt Sognekommunerne Adgang til at søge vedtagne Byplaner godkendt for Københavns og Købstædernes Vedkommende af Indenrigsministeriet og for Sognekommunernes af Amtsraadet under Appel til Inden- rigsministeriet. 1 en Byplan kan der træffes Bestemmelser om: 1. Vejes Beliggenhed, Længde og Tværprofiler samt Befæstelse, 2. Torves og andre offentlige Pladsers Beliggenhed, 3. Spor- og Ledningsanlægs Beliggenhed, 4. Bebyggelsesarter og deres Fordeling, 5. Vejskel og Byggelinier. Der er givet særlige Regler for det Tilfælde, at det anses for nødvendigt, at By- planen udstrækkes til en eller flere nærliggende Kommuners Omraade, idet Amts- raadet eller Indenrigsministeriet da kan træffe en Afgørelse, saafremt der ikke opnaas Enighed mellem de paagældende Kommunalbestyrelser. Dog kan den afgørende Myndighed kun paalægge en Kommune Byplanbestemmelser vedrørende Veje samt Spor- og Ledningsanlægs Beliggenhed, og der maa ikke paaføres vedkommende Kommune Udgifter, der staar i Misforhold til den opnaaede Fordel. Virkningen af Godkendelsen er, at der indenfor den godkendte Byplans Om- raade lægges en Indskrænkning paa de enkelte Ejeres Raadighed over deres Ejen- domme, idet bl. a. intet Areal maa bebygges eller paa anden Maade anvendes i Strid med Byplanen. Den Ejer, der maa afstaa Arealer, eller hvis Raadighed over Ejendommen bliver indskrænket ved Byplanen, har Ret til en Erstatning efter de i Loven nærmere fast- satte Regler; i denne Erstatning kan dog afkortes den Værdiforøgelse, som Ejen- dommen skønnes at opnaa ved Kommunens Foranstaltninger. Foruden de Erstatningsudgifter, som en Byplans Godkendelse saaledes vil kunne medføre for en Kommune, kan selve Gennemførelsen af de ved den godkendte Byplan projekterede Veje m. v. i Tidens Løb komme til at koste betydelige Summer, men det maa erindres, at Vejene selvfølgelig ikke straks skal anlægges i de endelige Dimensioner, og at Anlæget for en stor Del først vil ske gradvis efterhaanden som Bebyggelsen og Trafiken stiger. Angaaende delvis Tilvejebringelse af disse Summer henviser Udvalget til de i Lov af 30. Juni 1922 om Paaligning af kommunale Bidrag fra Grundejere til Anlæget af Sporvejen til Søborg og Vejanlæget sammesteds givne Bestemmelser. Efter de i denne Lov indeholdte Principer, kan der paalignes de af Grundejerne indenfor en nærmere fastsat Afstand fra Sporvejslinien, som ikke frivillig har tegnet sig for Bidrag, visse Ydelser i Forhold til den større eller mindre Værdi, som Anlæget skønnes at have for den vedkommende Grund; disse Principer synes