Betænkning fra det af Dansk Ingeniørforening nedsatte Udvalg angaaende Fremtidige Hovedtrafiklinjer mellem København og Nabokommunerne

— 5 — Lyngby. Hovedaarsagerne til denne Vækst maa foruden i de skønne Naturforhold sikkert ogsaa søges i de forholdsvis gode Forbindelser til København, som nogle af disse Kommuner har haft. Stigningen i 1916 i Dragør, St. Magleby, Glostrup og Værløse skyldes de tæt besatte Soldaterlejre under Krigen. Det bemærkes, at medens Københavns og Frederiksbergs Befolkning er steget fra 476,806 i 1901 til ca. 689,484 i 1925, aJtsaa med ca. 45 %, er Befolkningen i Københavns Amtsraadskreds i samme Tid steget fra 51,708 i 1901 til ca. 117,955 i 1925, eller ca. 128 %. Plan 6 viser de af Københavns Kommunes Vandforsyning servitutbelagte Arealer over Hovedvandledningerne, og det er undersøgt, om man kunde kombinere nogle af disse med projekterede Veje. II. BANER OG HURTIGSPORVEJE. Plan 7 viser med fuldt optrukne Linier de elektriske Baner og Hurtigsporveje, der i det københavnske Fællesudvalgs Betænkning af 28. December 1923 er forud- satte som Muligheder, der burde tages Hensyn til. Med punkteret Linie er vist en projekteret Afgrening fra Slangerupbanen omtrent ved Vangede til Lyngby og med Til- slutning til Lyngby-Nærumbanen, hvorom der er fremsat Ønske fra Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Søllerød Kommuners Side. Ved Hurtigsporvogne forstaas elektrisk drevne Sporvogne, som i saa vid en Udstrækning som muligt kører paa eget Sporlegeme med Stoppesteder i saa stor indbyrdes Afstand som muligt — mindst 500 m — saa at de kan komme til at køre med betydelig Hastighed, medens de inde i Byen kan benytte samme Spor som de almindelige Sporveje, altsaa som Bane udenfor Byens Centrum og som almindelig Sporvej inde i Centrum. Ved Projekteringen af Gader og Veje ved en saadan Spor- vejslinie bør der derfor tages Hensyn til, at Tværveje saavidt muligt kun krydser Hurtigsporvejen ved Stoppestederne. Krydsningerne vil i saa Fald ikke genere Spor- vejskørslen, men tilføre denne flere Passagerer, og Sporvejen vil omvendt under denne Forudsætning heller ikke hindre den krydsende Vejfærdsel. Publikum skulde paa denne Maade kunne køre hurtigt og uden Omstigning fra Raadhuspladsen ud i Oplandet. Af disse Sporvejslinier er Slangerupbanen efter at være elektrificeret til Bag- sværd eller Farum tænkt forbundet med den elektrificerede Amagerbane over Raad- huspladsen. Slangerupbanen er foreløbig tænkt ført ad Nørrebrogade og nye Gader paa den nuværende Nørrebro Stations Grund til Hørsholmgade og Aaboulevarden, senere paa Viadukt over Nørrebrogade og langs den gamle Ladegaardsaa, gennem Aaboulevarden, over Raadhuspladsen, Langebro, Amager Boulevard til Amagerbanen, efter at dennes Indmunding er bøjet op mod Nord. Københavns Kommune har forberedt denne Linie; man har ved Nørrebro eks- proprieret betydelige Ejendomme for dens Gennemførelse, har forhandlet med Stats- banerne og Slangerupbanen, har afsluttet Overenskomst med denne og Nabokom- munerne om Ekspropriation af Areal til Dobbeltspor og ved Køb af Aktiemajoriteten i Amagerbanen søgt at lette Gennemførelsen. Tillige er der udført et betydeligt Pro- jekteringsarbejde. Der er overalt Plads til Forbindelsesbanen, foreløbig som Niveaubane, senere som delvis Høj- og delvis underjordisk Bane. For Frederikssundsbanen er der paa Københavns Grund foretaget Ekspropria- tioner, saaledes at Persontrafiken ogsaa paa denne Bane, hvis den senere skulde blive elektrificeret, kan føres ind til Raadhuspladsen ad den gamle Vestbanes Areal som Hurtigsporvej; det samme gælder med Hensyn til Indførelsen til Raadhusplad- sen af en eventuel elektrificeret Jyllingebane. Dette vil selvfølgelig kræve en Over- enskomst mellem Københavns Kommune og de paagældende Baner. For Kildebrøndebanen, for Køge Strandvejsbanen og for Kongelundsbanen sikres