Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

Forfatter: Lujo Brentano

År: 1894

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

UDK: 338.91

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
93 føre sit Arbejde bedre, end en Mand, der maa hjælpe sig med en kummerlig Ernæring, fordi han er fattig.« 9 (til S. 4). Smnlgn. Roscher 1, § 173, Anni, 3. 10 (til S. 5). Me. Culloch. Principies of political economy 2 ed, London 1830, S. 397. 11 (til S. 5). Senior. Political economy, 5 ed. London 1863, S. 149 ff. 12 (til S. 6). Af Schulze-Gävernitz, Grossbetrieb, S, 58. 13 (til S. 6). Citeret hos Roscher 1, § 40, Anni. 1. 14 (til S. 6). Michel Chevalier. Cours d’économie politique 2, S. 115. 15 (til S. 6). Thomas Brassey. Work and Wages, 2 ed. London 1872 og oftere senere. Samme. Lectures on the labour question, London 1878. Samme. Foreign Work and English Wages considered with reference to the depression of trade. London 1879. Arthur Helps. Life and labour of Mr. Brassey 1805 —1870. London 1872. 16 (til S. 9). Concordia. Zeitschrift für die Arbeiterfrage, Nr. 24 af 12. Juni 1875. 17 (til S. 10). Brentano. Die Leistungen der Grubenarbeiter besonders in Preussen, und die Lohnsteigerung von 1872, in v. Holtzendorffs Jahrbuch für Gesetzgebung Verwaltung und Rechts- pflege. IV. Leipzig 1876, S. 402—409. 18 (til S. io;. I det kgl. preuss. statist. Bureaus Tidsskrifts 1875, S. 245—290. Ogsaa Concordia af 11. Decbr. 1875 frem- hævede, at Hiltrops Bidrag bekræftede den af mig forfægtede Lære. Det skrev: »Ydelsen i 1873 da Lønningerne vare højere, overtraf ikke lidt den i 1874; i det første Aar kom der nemlig pr. Arbejder 3940,9 Ctn. i 1874 derimod 3760,4 eller naar man medtager de 19 nye Værker, 3746,1 Ctn. Særlig Stenkulsproduk- tionen androg i 1873 — ved 237 Gruber — 328,796,638 Ctn. med 80,852 Arbejdere, altsaa 4066,6 Ctn. pr. Arbejder, og 1874 — 241 Gruber — 310,693,844 Ctn. med 80,530 Arbejdere, altsaa 3858,1 Ctn. pr. Arbejder. Og det uagtet Tallet’ paa Arbejds- dagene i Aaret 1874 var betydelig større end i 1873, saaledes at der altsaa den Gang allerede fandtes en større »Regelmæssighed i Arbejdet« ; men der kommer netop i 1873 13’9 °S i I&74 kun I3’° Ctn, pr. Lag — der ses her bort fra de i 1874 yderligere tilkomne 19 Gruber — og særlig ved Kulproduktionen 1873 14,3 og 1874 kun 13,3 Ctn. Det er vel kun et Tilfælde, men dog værd at lægge Mærke til, at det Forhold, i hvilket Løn og Ydelse er gaaet nedad i 1874 næsten stemmer nøjagtig, — begge ere nemlig gaaet nedad med c. 7 °/0; i Stenkulsgruberne var Gjennemsnitsdaglønnen i Aaret 1873: i Th. 7 Sgr. 4 Pf. og i 1874: 1 Th. 4 Sgr. 6 Pf. — Gevinsten.